Uligheden mellem forskellige grupper af lønmodtagere er vokset markant i de seneste 25 år. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Samtidig sakker ufaglærte og faglærte bagud i indkomstudviklingen. Hvis uligheden ikke var vokset, ville ledernes indkomst være 139.758 kr. mindre i 2019.

Uddannelseshjælpen fra 2014 halverede kontanthjælpen til de 25-29-årige uden uddannelse. Men få er kommet i uddannelse eller job, og mange er blevet fattigere, viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea.

Først i 2130 har vi opnået ligeløn for store grupper på det danske arbejdsmarked, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som siden 1994. Det viser nye tal fra Tænketanken Cevea. Der er brug for initiativer og bedre overenskomster, der kan gøre op med den lave løn i traditionelle kvindejob, hvis udviklingen skal gå hurtigere.

Vi behøver hverken at give skattelettelser eller sænke de sociale ydelser for at opveje for Arne-reformens tab af arbejdsudbud. Alene i den offentlige sektor ligger en skjult arbejdskraftreserve på 18.400 årsværk viser nye tal fra Tænketanken Cevea.

Ceveas bestyrelse har opsagt samarbejdet med Per Michael Jespersen som direktør for Cevea. Asbjørn Sonne Nørgaard tiltræder som ny direktør og Alexander Grandt Petersen som ny vicedirektør.

Der er potentiale for, at tusindvis flere ufaglærte og faglærte vil efteruddanne sig hvis læsestof og læreroplæg erstattes med video og praktiske øvelser. Alene blandt slagteri- og fødevaremedarbejderne vil 11 pct. point flere være parate til at uddanne sig. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea.

Dårligere dagpenge-dækning har fået tusindvis af danskere til at efterspørge supplerende lønforsikringer. Ny analyse fra Tænketanken Cevea viser store forskelle i pris og vilkår. Store faggrupper efterlades uden reel mulighed for at tegne forsikringerne.

Landets land- og yderkommuner har været hægtet gevaldigt af vækst- og beskæftigelsesudviklingen, sammenlignet med mere befolkningstætte kommuner. Det er særligt væksten i de etablerede virksomheder og antallet af nye virksomheder der er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne. ”Det kalder på nye politiske initiativer, ellers vil udviklingen skævvride Danmark yderligere” udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard, analysechef i Tænketanken Cevea.

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med at få mænd til at tage mere barsel i Danmark. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8.9 pct. Uddannelsesbaggrund og geografi har stor betydning for mænds barselsandel, viser ny analyse fra Tænketanken Cevea. Akademikerne har fordoblet barslen siden 2003, mens de ufaglærte mænd kun tager 13 pct. mere barsel.

Danskere med lave indkomster er mest ængstelige og mest bekymrede for at miste deres job under corona-epidemien end andre indkomstgrupper. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea, der opfordrer regeringen til at målrette den økonomiske indsats mod de laveste indkomster.

Ny CEVEA-analyse af danskernes samfundssind viser, at mellem 63 pct. og 79 pct. erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt hvad de kan, for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien i Danmark. Størst er villigheden til at betale højere skatter.

Nye tal fra Tænketanken Cevea viser, at for hver kvinde i debatten er der tre mænd. Kønsbalancen er skæv i alle de store dagblade. Værst står det til i Berlingske, Børsen og EkstraBladet.

Ny CEVEA-analyse viser, at faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenteret i debatspalterne hos landets 9 største dagblade. ”Et alvorligt problem for folkestyret, at debatten er så skæv” udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard, analysechef i Cevea.