E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 10. januar 2018

Vahle lancerer dør af Dinesen planker

Vahle kombinerer deres know-how om døre med Dinesen planker

 

"Dinesen Framed by Vahle" er navnet på en ny dør produceret af Vahle. I dialog med arkitekt og designer Lars Vejen og virksomhedsejer Thomas Dinesen har Vahle fremstillet døren af Dinesens planker i henholdsvis Douglas og HeartOak egeplanker.

 

En høj dør med et enkelt udtryk

Døren går fra gulv til loft. Den viste højde på 2,63 meter signalerer eksklusivitet og elegance. De skjulte hængsler og konstruktionen af to træplanker giver døren et enkelt udtryk.

 

Gulvet fortsætter op i døren

Den traditionelle karm over døren er fjernet, hvilket fremhæver plankernes fulde længde. Dørens design refererer til gulvet med den visuelle effekt, at gulvet fortsætter op i døren. Samspillet mellem dør og gulv skaber en helt unik rumoplevelse.

 

På udstilling i Kyoto og København 

Fra 3. november 2017 var døren i Japan som en del af udstillingen "Design Collaborations by Lars Vejen / Celebrating Japan - Denmark 150 years" på Kyoto Museum of Traditional Crafts FUREAIKAN. Frem til 11. februar 2018 indgår døren i
udstillingen "Japan, Japan, Japan" på Galleri A. Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S.


 

Vahle

Vahle har i mere end 30 år produceret arkitektoniske trædøre. Dørene udformes efter nordisk håndværkstradition i balance mellem håndværk, funktion og design. Dørene indgår som et designmæssigt element i arkitekturen.

www.vahle.dk


Dinesen

Dinesen er en familieejet virksomhed, der har eksisteret siden 1898 i Jels i Sønderjylland. Virksomheden drives i dag af fjerde generation, Thomas Dinesen. Med passion for træ og respekt for naturen skaber Dinesen unikke plankegulve og andre eksklusive løsninger med træ til kunder verden over.

www.dinesen.com

 

Lars Vejen 

Den danske arkitekt og designer har grundlagt designet "Lars Vejen". Vejen arbejder med kreativ udvikling, indgår i tværfaglige samarbejder og designer produkter i høj kvalitet. Han designer til både private, offentlige og kommercielle formål. 

www.larsvejen.dk

 

 

Fotos:

1) Døren i Dinesen Douglas på udstilling i Kyoto. Foto af Dejan Alankhan. Design Lars Vejen.

2) Døren i HeartOak på udstilling i København. Design Lars Vejen.

3) Døren i Dinesen Douglas med fokus på grebet, også designet af Lars Vejen. Foto af Lars Ditlev. Design Lars Vejen. Dørgreb: Randi-Line Nordic af Lars Vejen.

4) Vahles logo


Kontaktperson:

Bo Elkjær Vejen (salgschef)

Telefon: +45 87 59 23 03

bo@vahle.dk

Afsender:

Vahle A/S

Telefon: +45 86 37 24 77

Industrivej 8

9544 Mørke

vahle@vahle.dk

http://vahle.dk/