Vær boss i dit eget liv

07. juni 2018   |   Bladbjerg Kibsgaard  |  Flere pressemeddelelser

De fleste af os kender til perioder med frustration og alt for meget i kalenderen. Hvor vi er mellemfornøjede uden helt at vide hvorfor. I ”Omtanker – personligt lederskab i praksis” får du 16 helt konkrete råd om, hvordan du ved at ændre dit mindset kan blive din egen boss og få det liv, du drømmer om. Bag bogen står to udviklingskonsulenter, som selv er gået hele vejen.

Mange af os har en ide om, hvordan vi gerne vil leve vores liv, men alt for ofte bliver det ved drømmeriet. Vi løber rundt i hamsterhjulet, men får alligevel ikke helt den hverdag og det liv, vi drømmer om. "Bogen er blevet til, fordi vi synes, der mangler en bog om, hvordan du kan blive herre i eget hus - og udvikle dig og leve i overensstemmelse med dine værdier. En bog, der lærer dig, hvordan du kan flytte på dine egne brikker, så du ikke skal spilde tiden på at forsøge at flytte på andres" fortæller Helle Kibsgaard, der sammen med Lisbet Bladbjerg har skrevet Omtanker - personligt lederskab i praksis.

Sammen har de drevet konsulentvirksomhed i mange år og undervist hundredvis af mennesker i personligt lederskab på en 1-årig MasterCoach-uddannelse, ligesom de hver især har coachet og udviklet virksomheder og mennesker igennem alt fra stressforløb til store organisationsændringer.

"Vi har længe haft et ønske om at bruge de mange års erfaringer med personlig udvikling til at give endnu flere mulighed for omtanker på de livsområder, der trænger til en opdatering. Og lære folk at gøre mere af det, de selv kan påvirke og kontrollere" siger Lisbet Bladbjerg.

Træn alternative måder at tænke på

På en humoristisk og tankefuld måde guider forfatterne dig ved hjælp af egne erfaringer og korte, inspirerende kapitler til, at du kan blive en bedre leder i dit eget liv, så du kan leve efter dine værdier og tage ansvar for dine handlinger. Måske skal du op fra virkelighedskløften og se virkeligheden i øjnene, lave et samarbejde med din indre kritiker eller styre sikkert efter dine værdier? Det er nogle af de i alt 16 konkrete bud, du finder i bogen.

"Ved at zoome ind på, hvordan du tænker og lever i dag, set i forhold til hvordan du egentlig gerne vil leve og tænke, kan du sætte gang i en udvikling. Bogen giver eksempler på, hvad vi selv og andre har gjort, og kommer med forslag til alternative måder at tænke på. Derudover har vi bestræbt os på at gøre redskaberne så lettilgængelige, at man ikke kan lade være med at bruge dem" siger Helle Kibsgaard.

Lisbet Bladbjerg & Helle Kibsgaard "Omtanker - personligt lederskab i praksis" er 136 sider til kr. 199, som udgives af forlaget LinjeH den 13. juni 2018.

Presseeksemplar eller forfatterinterview kontakt: Helle Kibsgaard: 2968 4270, helle@bladbjergkibsgaard.dk Lisbet Bladbjerg: 4050 9250, lisbet@bladbjergkibsaard.dk www.omtanker.dk

Kontaktperson:

Helle Kibsgaard

29684270

helle@bladbjergkibsgaard.dk

Afsender:

Bladbjerg Kibsgaard

Marselisborg Havnevej 38,1
8000 Aarhus C

29684270

helle@bladbjergkibsgaard.dk

http://bladbjergkibsgaard.dk