E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 18. maj 2017

Telenor CPH Marathon forventer nye løbsrekorder

Søndag den 21. maj løbes Telenor Copenhagen Marathon, og det bliver med et meget stærkt elitefelt. Så stærkt, at arrangørerne tror på, at vindertiden for både mænd og kvinder bliver ny løbsrekord, og måske den hurtigste tid nogensinde på dansk grund.

Når den 38. udgave af Telenor Copenhagen Marathon skydes i gang søndag den 21. maj på Islands Brygge, så er det med et meget stærkt elitefelt. Feltet er faktisk så stærkt, at der er en realistisk mulighed for, at vi får ny løbsrekord for både mænd og kvinder, og hvis det hele flasker sig måske den hurtigste maraton tid, der nogensinde er løbet på dansk grund.

"Der er potentielt 5 løbere, som kan løbe under 2.14.16, der i øjeblikket er løbsrekord ved Telenor Copenhagen Marathon, mens der hos kvinderne er 2 løbere, som kan løbe under 2.30.51, der er løbsrekord for kvinder. Det kræver selvfølgelig, at det hele flasker sig, og at de møder op i topform, men ruten er til det, og løberne har tidligere vist, at de har niveauet. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi måske få den hurtigste maraton tid nogensinde på dansk grund, hvilket kræver en tid på under 2.10.37" siger Henrik Paulsen, som er sportschef i Sparta Atletik & Motion.

Elitefeltet kan gemme på en kommende stjerne

Det stærke elitefelt er også et resultat af, at Telenor Copenhagen Marathon satser på at få tildelt et bronze label af det Internationale Atletik Forbund (IAAF).  Derfor har Henrik Paulsen, som står for at få eliteløberne til Telenor Copenhagen Marathon, især haft fokus rettet mod Kenya og Etiopien i jagten på hurtige løbere.

" Der er ingen tvivl om, at hvis vi får nye rekorder på søndag, så bliver det af løbere fra enten Etiopien eller Kenya. Selv om vi endnu ikke kan lokke de helt store verdensstjerner til, så har de næstbedste fra disse lande stadig et imponerende niveau, og jeg er godt tilfreds med de eliteløbere, som stiller til start på søndag, da det på papiret er det stærkeste elitefeltet nogensinde til Telenor Copenhagen Marathon," siger han.

Denne vurdering er Jeppe Weinrich, som er pressechef i Dansk Atletik Forbund, og har et stort kendskab til de internationale løbere, helt enig i, og han er ikke i tvivl om, at der bliver løbet rigtig stærkt på søndag, hvis vejret tillader det.

"Årest elitefelt afspejler den altdominerende position, som Etiopien og Kenya indtager i maratonløb i øjeblikket. Umiddelbart er det svært at udpege nogle favoritter i år, men hvis noget taler for en ny løbsrekord, så er det feltets store bredde. Der kunne meget vel gemme sig en kommende stjerne blandt de mange relativt ubeskrevne navne," siger han. 

Partnere og Sponsorer ved Telenor Copenhagen Marathon

Hovedsponsor: Telenor

Sponsorer: Nike, High5, Erdinger Alkoholfrei, Gardena, BMW, Marathon Sport

Partnere: Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune.

Mediepartner: Politiken 



Kontaktperson:

Martin van Dijk

Telefon: 26292691

martin@sparta.dk

Afsender:

Sparta Atletik & Motion

Telefon: 33266900

Gunner Nu Hansens Plads

2100 København Ø

sparta@sparta.dk

https://copenhagenmarathon.dk

Filer og billeder