E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 6. juli 2017

Telenor bidrager til at løfte Copenhagen Marathon til nye højder i 2018

Telenor er igen hovedsponsor for Copenhagen Marathon i 2018. Det er godt nyt for hovedstadens maratonløb, som har en treårige udviklingsstrategi, der skal løfte løbet til ny højder. I den proces er det vigtigt med en hovedsponsor af Telenors kaliber, som især kan være med til at løfte det digitale niveau af løbet

Telenor og Sparta er også i 2018 sammen om at skabe verdens mest digitale maraton. Det er tredje gang, at Telenor er hovedsponsor på Telenor Copenhagen Marathon, der tiltrækker mere end 10.000 løbere og 100.000 tilskuere langs ruten. Telenor Copenhagen Marathon lancerede i 2017 flere nye digitale tiltag, som gjorde det nemt for både løbere og tilskuere at opleve løbet digitalt. F.eks. kunne man som tilskuer følge sin favorit løber i real-tid hjemmefra via både app og pc, og se hvor langt løberen var nået, om farten blev holdt og se ham eller hende løbe i real-tid via streaming-løsningen i de 4 nye live zoner på ruten.

"For os giver det rigtig god mening at være hovedsponsor for Telenor Copenhagen Marathon, da vi som virksomhed er dybt optaget af at kunne imødekomme vores kunders digitale ønsker. Vi kan sammen med Sparta konstatere, at løb bliver mere og mere digitalt, og vi glæder os derfor over at kunne fortsætte med at sikre den digitale brugeroplevelse af løbet for både deltagere og tilskuere," siger Lars Thomsen, kommerciel direktør i Telenor.

Telenor havde bl.a. toptunet netværket under løbet i 2017 og opstillet en 22 meter høj ekstra mobilmast til at servicere alle tilskuerne og løberne i start- og mål området, så de nemt kunne få glæde af de mange nye digitale features ved maratonet.

Det gavner muligheden for at efterleve udviklingsstrategien

Hos arrangørerne er der stor tilfredshed med, at det er Telenor, som er hovedsponsor på løbet. For der er en klar treårig udviklingsstrategi for Telenor Copenhagen Marathon, som skal bringe løbet op på et nyt niveau, og i disse bestræbelser betyder det meget med en hovesponsor af Telenors kaliber.

"Vi er rigtig glade for, at Telenor har valgt at forlænge vores samarbejde. For det første giver det ro og kontinuitet til at udvikle løbet og følge den treårige udviklingsstrategi, vi har lagt, som skal løfte løbet til internationalt topniveau og give hovedstaden et større ejerskab til løbet. For det andet så har vi haft et fantastisk samarbejde med Telenor, der som hovedsponsor hele tiden har været med til at stille krav om udvikling af især den digitale oplevelse af løbet. Sammen har vi en klar målsætning om at sætte retningen for verdens bedste digitale maraton, hvilket vi nu også kan videreudvikle på i 2018, siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik & Motion.

I 2018 er Telenor Copenhagen Marathon rykket en uge frem, så løbet skydes i gang søndag den 13.maj.

Tilmeldingen forventes at åbne den 1. oktober 2017.

Partnere og Sponsorer

Det er Sparta Atletik & Motion, som siden 1980 har arrangeret Copenhagen Marathon. Det er dog kun muligt på grund af en række sponsorer og samarbejdspartnere.

Hovedsponsor: Telenor

Sponsorer: Nike, Marathon Sport, Erdinger Alkoholfrei, BMW, High5

Mediepartner: Politiken

Partnere: Wonderful Copenhagen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Atletik Forbund


Kontaktperson:

Martin van Dijk

Telefon: 26292691

martin@sparta.dk

Afsender:

Sparta Atletik & Motion

Telefon: 35266900

Gunner Nu Hansens Plads 11

2100 København Ø

sparta@sparta.dk

https://sparta.dk

Filer og billeder