Sød succes uden sukker

31. januar 2018   |   Bio Aus Dänemark  |  Flere pressemeddelelser

Danske EASIS, som producer søde sager uden tilsat sukker, har fået flere hundrede nye kontakter på verdens største fødevaremesse for slik og andre sødevarer, den aktuelle ISM i Köln.

PRESSEMEDDELELSE

Både i Danmark og på eksportmarkederne vil flere og flere forbrugere have fødevarer uden tilsat sukker. Det mærker man hos den århusianske virksomhed EASIS, som i disse dage deltager på Europas største fagmesse for slik, kager, marmelade og alskens andre søde sager, ISM i Köln, Tyskland.
Her skiller EASIS sig ud fra mængden ved at producere et bredt sortiment af is, yoghurt, slik og meget andet uden tilsat sukker. Og det giver succes.
- Siden ISM åbnede i søndags, har vi fået kontakt til flere hundrede nye potentielle kunder. Så jeg er sikker på, at vi vil fortsætte den gode kurve fra sidste år, hvor vores eksport kom op i indeks 157 i forhold til året før, fortæller Thomas Møberg, direktør for EASIS.

Glad for flere konkurrenter
EASIS deltog også med succes på ISM i 2017, og Thomas Møberg kan konstatere, at der i år er flere konkurrenter med 'no addded sugar' produkter på messens stande.
- Men det er fint nok. Dermed har vi også fået flere kolleger. Det er med til at løfte 'no added sugar' kategorien op i et højere leje, siger han.
Størst interesse viser kunderne for EASIS' is, barer, chips og morgenmadsprodukter uden tilsat sukker. Men også forskellige sødemidler, som virksomheden sælger i ren form, er der god efterspørgsel på.

Dansk fællesstand
Sammen med otte andre virksomheder deltager EASIS på ISM gennem en dansk fællesstand arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Industri og netværket Bio Aus Dänemark.
Også netværkets administrator Malene Aaris, som er med på ISM for 10. gang, har lagt mærke til 'no added sugar' trenden.
- Det er meget tydeligt her på messen, at der kommer flere af de produkter. Man skal tage betegnelsen meget bogstavelig. Der er ikke tale om sukkerfri produkter, men om produkter uden tilsat sukker. For eksempel er mange barrer i kategorien lavet på basis af dadler, som fra naturens hånd indeholder en del sukker, fortæller hun.
Ifølge Thomas Møberg er kun omkring 15 procent af slutkunderne diabetikere, som efter lægernes råd skal undgå sukker. De 85 procent er ikke diabetikere, men vælger selv at købe fødevarer uden tilsat sukker.
Især den yngre aldersgruppe mellem 16 og 34 år har EASIS godt fat i.

 

For flere oplysninger kontakt
Direktør Thomas Møberg, EASIS, tlf. 26 30 23 06, tmn@easis.dk
eller
Administrator Malene Aaris, Bio Aus Dänemark, tlf. 51 96 70 75, malene.aaris@c.dk

 

BILLEDTEKSTER (fotos kan downloades via link herunder):
TIL FOTO EASIS_ISM: Søde sager uden tilsat sukker appellerer især til de yngre aldersgrupper. Her er EASIS-direktør Thomas Møberg i en samtale på disse dages ISM sødevaremesse i Köln.
TIL FOTO EASIS-kulhydrater: Morgenmadsprodukter uden tilsat sukker er en af de produktgrupper, der hitter på disse dages ISM sødevaremesse i Köln.

 

Kontaktperson:

Malene Aaris, Bio Aus Dänemark

51 96 70 75

malene.aaris@c.dk

Afsender:

Bio Aus Dänemark

Klostergade 32F, 2. sal
8000 Aarhus C

51 96 70 75

malene.aaris@c.dk

http://www.bioausdaenemark.com