Pressemeddelelse: Privatleasing af trailere – en nyhed på det danske marked

13. september 2018   |   Glad Trading A/S  |  Flere pressemeddelelser

Glad Trading A/S, der også står bag import af Ifor Williams trailere i Danmark, lancerer nu et unikt koncept til private kunder – privatleasing af trailere. Nu er det muligt, at få en ny kvalitets trailer til lav pris og med stor tryghed - navnet er TrailerLeasing.

TrailerLeasing tilbyder attraktive leasingløsninger til både private og erhvervsdrivende via websitet www.trailerleasing.dk. Helt unik er privatleasing delen, som aldrig tidligere har været en mulighed for de danske forbrugere i et "all inclusive" koncept, som det er tilfældet nu. Privatleasing af biler har været udbredt i mange år og har vundet indpas hos de danske forbrugere, men med TrailerLeasing skabes der et nyt og unikt koncept til privatkunder, der har brug for en trailer og gerne en trailer - og gerne en trailer hvor der ikke skal gåes på kompromis med kvaliteten. Konceptet henvender sig primært til forbrugere, der ikke ønsker at binde mange penge i traileren og som ønsker en højere fleksibilitet. Der skal færre kroner op af lommen, det er nemt at skifte til en ny trailer eller komme af med traileren igen, og så kender man alle udgifter i hele perioden, forklarer Martin Vang Kristiansen, som er markedschef hos virksomheden bag TrailerLeasing.

- Du skal betale et mindre beløb på 4.995,- kroner i udbetaling, og så er der en lav månedlig ydelse. Ingen restværdi der skal indfries, og intet værditab man skal spekulere over. På den måde håber vi på at ramme et segment af kunder, som har behov for en kvalitets trailer, men som måske ikke ved, om de har lyst til at eje. Med dette koncept kan de komme af med traileren igen efter blot 12 måneder, og ellers løber leasingaftalen i 36 måneder, ligesom man er vant til fra privatleasing af en bil.

Stor fleksibilitet  

Konceptet giver en fleksibilitet, man ikke normalt har som trailerkunde, og det kan være en fordel i mange situationer, forklarer Martin Vang Kristiansen.

- Vi har lavet dette produkt til privatpersoner, som måske har en søn, der kører motorcross og derfor har brug for en kassetrailer, eller en datter, som gerne vil ride. Men det er jo ikke altid til at vide, hvad teenagere kan finde på, og så er det surt at stå med f.eks. en hestetrailer til 75.000,- kroner, som ikke bliver brugt.

All inclusive

En af de mange fordele ved leasingkonceptet er, at kunden får et meget præcist overblik over udgifterne forbundet med traileren. For f.eks. en 2-hestes Ifor Williams HB506 hestetrailer, betaler man eksempelvis 4.995,- kroner i udbetaling og 1.395,- kroner om måneden i 36 måneder. Denne pris inkluderer både en serviceaftale på traileren, kaskoforsikring og vægtafgift. Det er altså et all inclusive-koncept, hvor kunden ikke skal tænke på andet og hvor alt er inkluderet i den månedlige leasingydelse. Er man uheldig og laver en skade, så er kaskoforsikring som nævnt en del af leasingaftalen, endda med en lav selvrisiko på blot 1.500,- kroner pr. skade.  

Indtil videre tilbyder TrailerLeasing privatleasing af en lang række forskellige modeller, som både dækker autotrailere, hestetrailere, kassetrailer og små tiptrailere. Du kan se hele udvalget og bestille direkte på trailerleasing.dk.