E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 23. november 2016

Partnervold skaber en dominoeffekt

Det er ikke kun den voldsudsatte kvinde, der bliver ramt, når hun møder en knytnæve. Volden rammer også hendes familie, kolleger, venner og naboer, som alle er ufrivillige vidner til kvindens ulykke. En ny bog stiller skarpt på, hvordan omgivelserne bliver ramt og kan tackle volden

'Undskyld du slog mig, skat - dominoeffekten af partnervold' er titlen på en ny bog, der udkommer den 25. november, som er FN-dagen for bekæmpelse af vold mod kvinder. Bogen er skrevet af HR-konsulent Mariann Salskov, der i mange år har haft volden tæt inde på livet både i sit job og som frivillig hos Røde Kors.

"Når en kvinde er udsat for partnervold, sker der helt automatisk en dominoeffekt, som vi ofte ikke er opmærksomme på. Volden rammer ikke kun den enkelte kvinde, men også alle de mennesker, der er omkring hende: Børnene, kollegaen, chefen, forældrene, naboerne og mange, mange flere. Vi risikerer alle at blive de tavse vidner til volden. I vores ønske om at støtte kvinden og beskytte hende så godt, vi evner, vælger mange af os at bære på den dystre hemmelighed sammen med hende", erfarer Mariann Salskov og tilføjer:

"Selv om det er forståeligt, at vi gerne vil beskytte kvinden, risikerer vi rent faktisk at fastholde hende i volden, fordi vi ikke formår at tilbyde hende den rigtige hjælp. For omgivelserne kan det blive en tung byrde at bære. Derfor har vi som vidner et ansvar både over for kvinden, hendes nære og over for os selv. Vi har et ansvar for at støtte hende i at søge hjælp - og for selv at opsøge rådgivning."

Skammen overskygger alt

"De mange kvinder, jeg har mødt gennem mit frivillige arbejde i kvindenetværket i
Røde Kors har givet mig stof til eftertanke, fordi volden har så stor afsmitning
også på omgivelserne. Derfor handler bogen også om voldsramte kvinders møder
med politiet og om omgivelsernes reaktioner. Mødet med kollegaerne og
forholdet til arbejdspladsen er imidlertid ofte det sværeste. Skammen over blå
mærker eller udbrændthed kan føre til sygdom - og mange sygemeldinger kan igen
føre til fyring", lyder det fra Mariann Salskov.

I bogen fokuserer forfatteren primært på vold i parforholdet og offerets evne til at skjule overgrebene, når hun går på arbejde. Bogen er skrevet som 'faktion', hvilket vil sige et mix mellem fakta og fiktion. Indholdet bygger på historier, som Mariann Salskov har hørt fra kvinder i sit mangeårige arbejde både som frivillig og som HR-konsulent. Historierne er derfor fra virkelighedens verden, men genfortalt som fiktion.

Bogen er et fremragende opslagsværk med gode henvisninger til, hvor man kan hente hjælp -  både direkte og gennem hjemmesider. Den er skrevet i et meget letlæseligt sprog. Ud over at henvende sig til kollegaen, henvender den sig til en bred skare af pårørende, som for eksempel moderen, der ikke kan få fortalt sin
datter, at hun godt ved, at datteren er voldsramt i sit ægteskab: Hvordan gør
man det uden at gøre noget forkert? Læseren møder også veninden, der blander sig på en måde, som giver endnu flere problemer: Hvordan kan hun i stedet lukke op for en dialog og samtidig respektere sin veninde?

Undskyld du slog mig, skat - dominoeffekten af partnervold
POWERPRESS 25. november 2016, 131 sider.

Anmeldereksemplar kan bestilles hos forlaget.

Pris: kr. 149 inkl. moms

Kontaktperson:

Mariann Salskov

Telefon: 60 17 44 40

Salskov@hr-support.net

Afsender:

POWERKVINDERNE POWERPRESS

Telefon: 30119693

Gråpilevej 8

2880 Bagsværd

kontakt@powerpress.dk

http://www.powerkvinderne.dk