E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 19. april 2017

Nybygger-dommer gæster Kreative Dage

I aften udløses spændingen i TV 2-programmet ”Nybyggerne” – dommer Mette Helena Rasmussen er både på scenen og udstiller på Nordens største kreative messe

Mette Helena Rasmussen er kvinden bag butikken Retro Villa, men mange kender hende i stedet som professionel tingfinder i TV2-succesen "Loppe Deluxe" eller helt aktuelt som indretningsdommer i "Nybyggerne".
Mette Helena gæstede for første gang Kreative Dage i MESSE C, Fredericia som foredragsholder i efteråret 2016. Hun blev så begejstret for messen og det kreative publikum, at hun tænkte: "Der må jeg være næste gang". Således vil man på dette års udgave af Kreative Dage - Nordens største kreative messe - kunne møde Mette Helena dels som foredragsholder om alt fra indretning, loppefund til trends og tendenser dels som udstiller med butikken Retro Villa.

Mette Helena er uddannet Master in Fine Arts fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, og hun laver stylingopgaver for firmaer som eksempelvis Gense, Georg Jensen Damask, Flügger, Dyrup og Damixa samt boligreportager for en lang række boligmagasiner.

Retro Villa - vintage tapeter og dansk design
Mette Helena Rasmussen er en uhyre dygtig stylist, kunstner, modig og altid god for et smil, men hun er også forretningskvinden der brugte hele sin opsparing på at købe et kælderlager af 60'er og 70'er tapeter, før tapeter overhovedet var hotte i DK.

Tapeterne er grundstammen i Retro Villa - en hyggelig interiørbutik midt på Strædet i indre København, der har specialiseret sig i personlig indretning.
I Retro Villa finder man Skandinaviens største udvalg af originale vintage tapeter fra 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne. Butikkens DNA er kreativitet, dansk design, godt kunsthåndværk og smukke unikke vintage fund, som nøje udvælges.

Mette Helena brænder for idérige DIY-projekter og at skabe boliger med sjæl, kant og kulør. Med butikken Retro Villa tilstræber hun konstant forvandling og opfordrer nærmest kunderne til at tyvstjæle af ideerne. Navnet Retro Villa er for øvrigt inspireret af Mette Helena Rasmussens datter Villa Malou og de flere tusind retro tapeter hun købte i England og fik shippet til Danmark. Mette Helena indrømmer også gerne, at det var mere et kærligt passioneret tilfælde end en grundig gennemtænkt forretningsplan, der grundlagde butikken i 2010.

Mette Helena kan opleves med to foredrag fra scenerne på Kreative Dage 2017 - 27.-29. oktober - og på Retro Villas stand på messen.

Se mere på www.kreativedage.dk og på www.retrovilla.dk

Billedtekst: Interiørbutikken Retro Villa

Billedtekst: Mød Nybygger-dommer Mette Helena Rasmussen som foredragsholder og udstiller med Retro Villa på Kreative Dage 2017 i MESSE C, Fredericia.

 


Kontaktperson:

Messechef Lars Søndergaard

Telefon: 75922566

ls@messec.dk

Afsender:

MESSE C Fredericia

Telefon: 75922566

Vestre Ringvej 101

7000 Fredericia

messec@messec.dk

http://www.messec.dk