Ny hjemmeside tager forbrugeren i hånden

15. august 2018   |   credibilia  |  Flere pressemeddelelser

Det at låne penge kan være et ømtåleligt emne – gæld, renter og gebyrer er velsagtens noget, de færreste bryder sig om. Lån er dog en helt naturlig del af livet, som de fleste før eller siden stifter bekendtskab, når købet af en bolig, bil eller noget helt tredje skal finansieres. Markedet kan dog virke uigennemskueligt for den almindelige forbruger, der ikke kender til begreber som ÅOP, stiftelsesprovision og låneomlægning. En ny hjemmeside forsøger nu med udgangspunkt i sammenligning af markedets lånemuligheder at bryde med branchens manglende gennemsigtighed og tager forbrugeren i hånden i jagten på det perfekte kviklån.

Rusker op i et marked under forandring

Navnet på den nye platform er Credibilia.dk, og fra dag 1 har målsætningen været at ruske op i et marked, der er præget af efterdønningerne fra en lynhurtig digitalisering. De mange online låneudbydere har medført en lang række fordele for folk, der skal låne penge, men forandringerne er kommet så hurtigt, at både aktører og kunder har haft svært ved at følge med og tilpasse sig. De traditionelle udbydere er enten først lige trådt ind på eller tøver med at indtage det digitale lånemarked, og mange kunder sværger stadig til bankerne, når de skal låne penge på trods af flere klare ulemper, herunder blandt andet krav om sikkerhedsstillelse.

Den nye sammenligningsside Credibilia.dk forsøger i denne henseende at agere uvildig mellemmand ved at udføre alt det hårde benarbejde med at kortlægge, sammenholde og analysere de forskellige lånetilbud, der eksisterer på markedet. Det sparer forbrugeren for tid, penge og besvær, ligesom at låneudbyderne får en ekstra kanal, der promoverer deres tilbud – umiddelbart en win-win, hvilket holdet bag Credibilia.dk da også understreger. Forhåbningen er, at den nye platform kan bidrage til, at lånemarkedet gøres mere tilgængeligt, og at de gode tilbud, der måtte være, ikke er forbeholdt dem, der kan begå sig på nettet og bruger tid på at opstøve disse.

Sammenligning på kryds og tværs er nøglen til succes

De fleste tænker helt naturligt på en bank eller et realkreditinstitut, når snakken falder på at låne penge. Men i dag har danskerne faktisk flere muligheder end nogensinde før, når alt fra en rejse til renovering er på tegnebrættet. I de seneste år har den ene digitale udbyder efter den anden set dagens lys, og internettet har på denne måde bidraget til et slaraffenland af lånemuligheder. Bagsiden af medaljen er dog, at de mange muligheder kan forvirre mere, end de gavner. Særligt de hurtige kviklån, der i den grad har vundet indpas herhjemme de seneste år, kan være en jungle at finde rundt i, hvilket betyder, at hr. og fru Danmark risikerer at ende med et dyrere lån, end de egentlig kunne have fået. 

Det skader både branchens ry og konkurrencen – i hvert fald hvis man spørger den nye hjemmeside, Credibilia.dk, der ifølge eget udsagn er sat i verden for at hjælpe danskerne med at finde det bedste kviklån med udgangspunkt i forbrugerens behov og budget. Credibilia.dk har stablet en hjemmeside på benene, der trawler samtlige lånetilbud på internettet, holder dem op mod hinanden og gør alt fra priser og vilkår tilgængelige for låntageren. Opskriften på succes er baseret på et ønske om gennemsigtighed og fair konkurrence, hvilket ifølge folkene bag den nye platform bidrager til billigere lån og nemmere adgang til finansiering.

Store ambitioner om et mere gennemsigtigt marked

Der kan være mange motiver bag et behov for at låne penge, herunder en forestående rejse, en hjælp til betaling af depositummet til en ny lejlighed eller for at få enderne til at mødes sidst på måneden. Den nye sammenligningsplatform slår i forbindelse med sin lancering fast, at man ikke har nogen holdning til, hvad danskerne låner penge til – det må være en privat sag. Hjemmesiden har i højere grad til hensigt at hjælpe den almindelige forbruger med at undgå faldgruber, få indsigt i relevante forhold og vilkår og ultimativt vælge det rette lån i hans/hendes situation.

Det skorter i den grad ikke på ambitioner hos Credibilia.dk, der håber på at kunne cementere sin plads blandt de største sammenligningssider inden for kort tid igennem et fokus på undervisning og guides. Målet er i denne forbindelse at gøre danskerne til ”bedre” låntagere, der udelukkende optager lån på et oplyst, velfunderet grundlag, hvilket er en grundlæggende forudsætning for at kunne finde det bedste lån.