E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 11. januar 2018

Nu udnævnes den yngste kartoffelambassadør nogensinde

 

Kære redaktion

Den 26-årige stifter af Frej, Danmarks første og eneste uafhængige fødevarepolitiske tænketank, Marie-Louise Boisen Thøgersen, vil blive udnævnt som ny kartoffelambassadør for 2018.

Det sker på årsmødet i Danmarks Kartoffel Råd på Egeskov Slot mandag den 22. januar kl. 14.00.

Det orienteres der nærmere om i pressemeddelelsen herunder.

Marie-Louise Boisen Thøgersen vil på årsmødet holde foredrag om "Landmand og forbruger - ven eller fjende".

På årsmødet vil der desuden blive fortalt om årets aktiviteter blandt om DM, Den store Ældrefest, DM for skolehaver og Kartoffelprisen.

Der er musikalsk underholdning ved Jesper Buhl fra Den Fynske Opera og Hanne Bramsen på klaver.

Programmet afsluttes med buffet.

Af hensyn til planlægning beder vi om tilmelding - på mail til bjarne@risvig.com

 

Pressemeddelelse

Nu udnævnes den yngste kartoffelambassadør nogensinde

Med sine 26 år bliver formanden for Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen Thøgersen, landets yngste kartoffelambassadør, når hun får tildelt titlen til Danmarks Kartoffel Råds årsmøde den 22. januar

Den stjernespækkede liste af kartoffelambassadører bliver et navn længere, hver gang Danmarks Kartoffel Råd holder årsmøde. I år er det formand og medstifter af den fødevarepolitiske tænketank, Frej, Marie-Louise Boisen Thøgersen, som bliver udnævnt til officiel kartoffelambassadør. 

Marie-Louise er 26 år gammel og dermed bliver hun den yngste kartoffelambassadør nogensinde.

- Jeg er meget stolt og glad over at være blevet spurgt, om jeg vil være kartoffelambassadør. Jeg kan jo se, at de tidligere ambassadører er nogle meget store personligheder i Danmark, så jeg er meget ydmyg over, at kartoffelrådet vælger mig. Jeg synes, det er ret sejt at få sådan en titel som 26-årig, fortæller Marie-Louise Boisen Thøgersen.

Ambassadør vil nuancere debatten

Årsmødet i Danmarks Kartoffel Råd den 22. januar er det tyvende i rækken, og finder traditionen tro sted i Riddersalen på Egeskov Slot på Fyn. Udover at blive tildelt titlen som kartoffelambassadør, vil Marie-Louise Boisen Thøgersen her holde et oplæg med titlen "Landmand og forbruger - ven eller fjende?"

Tænketanken Frej er Danmarks eneste uafhængige fødevarepolitiske tænketank og er drevet udelukkende af unge kræfter.

- Titlen som kartoffelambassadør passer fint sammen med min formandspost hos Frej, fordi vi hos Frej har til formål at skabe sammenhængskraft mellem forbrugsdanmark og produktionsdanmark. Og hos Danmarks Kartoffel Råd er det min opfattelse, at de gerne specifikt vil udbrede danske kartofler bland de danske forbrugerne, siger Marie-Louise Boisen Thøgersen.

Til kamp for kartoflen

Danmarks Kartoffel Råd arbejder netop for at fastholde og fremme kartoflens tilstedeværelse i det danske køkken, og det er på den baggrund, at rådet hvert år udnævner en kartoffelambassadør, som ofte er en kendt eller fremstående person.

Tidligere kartoffelambassadører er blandt andre sanger Stig Rossen, Chipskongen Jørgen, skuespiller Per Pallesen, tv-kok James Price, politiker Bertel Haarder og tv-vært Søren Ryge.

Udover årsmødet står rådet også bag en række andre begivenheder, som alle kredser om kartoflen ­- blandt andet DM i frilandskartofler, Den store Ældrefest på Valdemarsdag og kåringen af den årlige kartoffelpris, som har udviklet sig til at være en af de mest prestigefyldte gastronomiske priser i den danske kartoffelbranche.

 


Kontaktperson:

Bjarne Risvig, sekretær, Danmarks Kartoffel Råd

Telefon: 4083 1322

bjarne@risvig.com

Afsender:

Pressebureauet Aarhus

Telefon: 86 19 37 11

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

hl@pressebureauet.dk

http://www.danmarkskartoffelraad.dk