Naturvenligt hostel på Amager Fælled

09. juli 2018   |   Danhostel Copenhagen Amager  |  Flere pressemeddelelser

Flere og flere vælger bæredygtige overnatningsmuligheder frem for billige hoteller, og nu er der et alternativ, som forener den grønne mentalitet med komfort ved Amager Fælled.

Overnatning og natur i sammenhæng

I København er der mange muligheder for at overnatte til en fornuftig pris, et af disse ligger lige ved Amager Fælled. Her får man bare et grønt fokus med til samme pris. Danhostel Copenhagen Amager har gennem se seneste år ændret sig til at være et hostel med en grønnere profil, og nu er naturen trukket inden for i nye værelser og loungeområder. 

 

Grøn modernisering på Danhostel Copenhagen Amager

På Danhostel Copenhagen Amager har der i flere år været fokus på at handle miljøvenligt, men for nu at give gæsterne muligheden for at opleve, hvilken natur de bør skåne og respektere, er organiske materialer, lokale dyr og grønne planter trukket med inden for. Ifølge bestyrer, Lasse Uldahl Borch, har det nemlig helt konkret været et ønske om at bringe det ydre og det indre miljø tættere sammen, som har været bagtanken med byggeriet. ”Vi vil forsøge at vise gæsterne, hvilken fantastisk natur, de bor i, selvom de befinder sig midt i storbyen, og den bedste måde at gøre dette på er ved at trække naturen med inden for”.
Det betyder, at der nu f.eks. findes et stort og grønt loungeområde, hvor naturligt mos er en del af indretningen.

 

Natur og energi
Det kan være svært at få energiforbrug, bæredygtighed og natur til at hænge sammen, men det har om ikke andet i en længere årrække været et mål for Danhostel Copenhagen Amager. Her har naturen f.eks. været omdrejningspunktet for elforbruget, og derfor får hostellet en del af deres el fra den mest miljøvenlige kilde – nemlig naturen. Den energi, som senere omdannes til el, får de bl.a. fra deres egne solpaneler, og fra andre naturvenlige strømkilder som f.eks. vindenergi.

 

Mange bække små

På Danhostel Copenhagen Amager er det ikke kun de store ombygninger, som er i fokus. Lasse Uldahl Borch forklarer, at de som udgangspunkt forsøger at have naturen, miljøet og bæredygtighed for øje, når der skal træffes både store og små beslutninger, og det har stor betydning for det samlede aftryk på miljøet, at der er så mange små detaljer, som bliver ændret til fordel for en bedre natur.

Kontaktperson:

Lasse Borch

+45 3252 2908

copenhagen@danhostel.dk

Afsender:

Lasse Borch

Vejlands Allé 200
2300 København S

+45 3252 2908

copenhagen@danhostel.dk

https://danhostelcopenhagen.dk/