Ølskribent Carsten Berthelsen Æresmedlem i Danske Ølentusiaster

23. maj 2013   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

På Ølfestival 2013 torsdag den 23. maj, blev Carsten Berthelsen udnævnt til æresmedlem af Danske Ølentusiaster.

At Carsten Berthelsen er et af de mest kendte ansigter i ølverdenen, kan der ikke herske tvivl om. For rigtig mange ølentusiaster har han været den først introduktion til ”Underholdende ølsmagning”. Ikke nok med at Carsten ved rigtig meget om øl; både om smagen og tilblivelsen, han er også en formidabel formidler! Mange, mange danskere har gennem årene fået en oplevelse ud over det sædvanlige når han har fortalt om nye og gamle øl, danske øl, udenlandske øl – ja, i det hele taget bare øl....

Carsten var tidligt med til at sætte fokus på øllet. Adskillige bøger er det blevet til – alene og sammen med andre – ligesom han er manden bag adskillige tv-udsendelser. At skulle liste alle Carstens bedrifter op, vil være nærmest uoverskueligt, men mange har heldigvis både set og hørt rigtig meget af det han har præsteret.
Danske Ølentusiasters Landsformand sagde i sin tale: ”Alt i alt er du en af de mest markante øl-personligheder i Danmark. Du er i stand til at formidle viden om øl, så alle kan forstå det, og så alle føler sig underholdt. Meget mere kan man vist ikke forlange!

Der har altid været et tæt samarbejde mellem dig og Danske Ølentusiaster, og vi har aldrig været i tvivl om, at du har stået bag os i ’Tykt og tyndt’. Du har været en uvurderlig støtte og en god sparringspartner for foreningen.”
Også på Ølfestival 2013 er Carsten Berthelsen aktiv. Torsdag den 23. maj kl. 16.30 foretager han den officielle åbning af Ølfestival 2013 men også på Ølfestivalens Temasmagninger, er Carsten med. I år både med ”Mad og Øl på Christian den 4.´s tid” sammen med Bi Skaarup og med ”Godt Bryg – God mad” sammen med Carsten Kyster.

Carsten Berthelsen blev Danske Ølentusiaster´s æresmedlem nr. 3, de to første er:

Ritt Bjerregaard, udnævnt 2001

Brygmester Peter Klemensen, udnævnt 2010

Yderligere oplysninger ved henvendelse Danske Ølentusiasters

Landsformand Anne Lise Knørr, anne.lise.knoerr@ale.dk tlf. 24 64 40 79

eller

Pressekontakt Anne-Mette Meyer Pedersen anne-mette.meyer@ale.dk tlf. 61 30 17 62

Kontaktinformation, Carsten Berthelsen:

Carsten Berthelsen
Stockholmsgade 23, 1. th.
2100 København Ø
Tlf.: 21 84 34 49
E-mail: ordogtale@mail.dk
http://www.carstenberthelsensordogtale.dk/ 

Kontaktperson:

Anne-Mette Meyer Pedersen

61 30 17 62

anne-mette.meyer@ale.dk

Afsender:

Danske Ølentusiaster

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk