Lokal revisorfusion med mennesker på bundlinjen

29. november 2017   |   One Revision Vest  |  Flere pressemeddelelser

Revisorerne Hostruphus og One Revision Silkeborg bliver ved årsskiftet samlet til ét lokalt rådgivnings- og revisionshus. Navnet på det nye revisionshus bliver offentliggjort, når Rådhusklokken har ringet det nye år ind

Partnerne i de to Silkeborg-revisorfirmaer har set rigtig meget til hinanden det sidste år. Her har de nemlig forhandlet sig frem til alle detaljer i den aftale, der samler firmaernes kompetencer og ressourcer og dermed understreger, at man også i fremtiden er i stand til at give uafhængig rådgivning og være den foretrukne personlige rådgiver, også i de mest komplekse og indviklede sager.

I forhold til navnet på det nye barn, må offentligheden vente med at høre det. Navnet på det nye revisionshus bliver nemlig først afsløret, når Rådhusklokken er faldet i slag, og det nye år ringes ind.

- Der er nogle kendetegn, som vi ønsker skal fremgå af det nye navn, og det har vi bedt vores medarbejdere om at hjælpe os med at finde. For hvem kan bedre end dem finde frem til det navn, der i et ord beskriver alt det, vi gerne vil stå for? spørger Martin Husted, partner i Revisorerne Hostruphus.

Allerede under de første drøftelser stod det klart, at One Revision Silkeborg og Revisorerne Hostruphus på mange måder har samme kultur og værdisæt.

Det har selvfølgelig gjort forhandlingerne noget lettere:

- Vi lægger vægt på den menneskelige bundlinje, både for medarbejdere og kunder. Der skal være sammenhæng i det: Hjerne og hjerte, familie og arbejde, økonomi og drømme, idéer og tanker, siger Martin Brinch Therkelsen, partner i One Revision Silkeborg.

Han fortsætter:

- Som indlevende, ærlige og nysgerrige mennesker udfordrer og flytter vi os selv, hinanden, vores kunder, vores omgivelser og måden at tænke på. Vi engagerer os i alt, vi har med at gøre: Det vi siger, det gør vi... ellers siger vi det ikke.

Et kendetegn vil fortsat være, at man heller ikke efter fusionen skal spørge i hverken København eller London, inden der tages beslutninger. De tages fortsat lokalt i Silkeborg. Alle partnerne fortsætter i det nye unavngivne firma. Styrkelsen på både partner- og medarbejderniveau med fusionen og det nu 40 mand store kontor sikrer også i fremtiden nationale og internationale kunder den bedste rådgivning.

Når fusionen træder i kraft ved årsskiftet, vil medarbejderne fortsat have deres arbejdspladser to forskellige steder i Silkeborg, men i slutningen af 2018 forventes der at være en fælles løsning, så man også fysisk kan sammenlægge One Revision Silkeborg og Revisorerne Hostruphus.

Og hvad der kommer til at stå på navneskiltet? Ja, det må offentligheden altså vente med at få af vide indtil 1. januar 2018, hvor revisionshuset officielt bliver navngivet.

 

 

Billedtekst:

Partnerne i de to revisorhuse, der nu bliver til et: Nederst: Poul Holmboe Borghus, Martin Husted og Rainer Nielsen. Øverst: Per Jensen, Jonna Jakobsen, Kuno Hesel, Martin Brinch Therkelsen og Lars Ole Barthel. Ikke tilstede: Per Krogh

 

For yderligere informationer kontakt:

 

Martin Brinch Therkelsen, One Revision.

Tlf: 23 84 02 85 , mbt@onerevision.dk

 

eller

Martin Husted, Revisorerne Hostruphus

Tlf. 87 24 31 04 , mh@hostruphus.dk

 

 

 

Kontaktperson:

Martin Brinch Therkelsen

23840285

mbt@onerevision.dk

Afsender:

One Revision Vest

Frichsvej 19
8600 Silkeborg

81770590

mbt@onerevision.dk

http://www.onerevision.dk