Løsningen på Legionella-udbrud ligner stanglakrids

03. juli 2018   |   ReMoni  |  Flere pressemeddelelser

Klimaforandringer sætter ikke kun danskernes kældre under vand, men spreder også farlige bakterier som tvinger landets kommuner til at tænke i nye baner, når det gælder om at forebygge og identificere udbrud af den dødelige Legionella-bakterie der sidste år smittede 232 danskere

Svømmehaller, folkeskoler og plejehjem står ligesom mange private bygninger overfor et alvorligt og stigende problem, i takt med at klimaet bliver varmere. Jo højere temperaturerne klatrer op af termometeret, desto bedre levevilkår får den dødelige Legionella-bakterie, som stortrives i lune vandrør med stillestående vand.
I Silkeborg er det noget man tager alvorligt. Kommunen sætter målrettet ind overfor Legionella, ved at screene samtlige plejehjem for den farlige bakterie, som især rammer ældre og svækkede personer. Som ingeniør i Energi & Teknik afdelingen i Silkeborg Kommune, er Jesper Buchardt ansvarlig for at finde en økonomisk og hurtig løsning på problemet. Første trin er at identificere præcis hvor bakterien spreder sig; noget som hidtil har været en svær og omsiggribende opgave, da den bygningsansvarlige står overfor kilometervis af snørklede rørledninger, der skal efterses i sømmene. Derfor var
Jesper Buchardt åben for nytænkning, da green tech-virksomheden ReMoni, kom med et alternativt løsningsforslag:

"Vi har begrænset tid i hverdagen, og det forventes at vi hurtigt løser opgaverne. Med ReMoni's sensorer kan man indhente og aflæse resultaterne med det samme og derfor kan vi hurtigere udføre vores arbejde," forklarer han.

Jesper Buchardt bruger sensorerne forebyggende:

 "Vi placerer sensorerne strategisk, for at måle hvor der er tilbagestrømning af vand, men også for at måle hvor der er utilsigtet opvarmning af det kolde vand, som normalt skal være under 20 grader for at undgå bakterier."

Solgt til stanglakrids

Den midtjyske virksomhed ReMoni, producerer og udvikler IoT clamp-on sensorer og tilhørende intelligent cloud EMS-software, som gør det muligt at overvåge, måle og dermed reducere energi- og ressourceforbruget i virksomheder og offentlige institutioner. Ved første øjekast kan de minde lidt om stanglakridser. Sensorerne, som er aflange, sorte og kompakte, er banebrydende fordi at de kan monteres udenpå vandrør og ledninger, i modsætning til andre løsninger, hvor det er nødvendigt at skære i kabler. Fordi at sensorerne er trådløse og dermed fleksible, kan man måle helt ned på enhedsniveau. Noget, der har lettet Jesper Buchardts arbejde betydeligt:

"Vi har andet måleudstyr tilgængeligt, men der er ofte store udfordringer i at konfigurere og montere systemerne -  noget som både er tidskrævende og besværligt. ReMoni's sensorer indfrier alle forventninger, fordi det er så let at sætte op og resultaterne er tilgængelige her og nu.  Ved hjælp af kunstig intelligens og IoT, kan ReMonis løsning forudse hvor der er risiko for dannelse af bakterier, og sende denbygningsansvarlige en alarm, så han kan nå at forebygge udbruddet. 

"Som kommune eller virksomhed er der mange penge
at spare, fordi du selv kan installere sensorerne, og fordi du kan aflæse
målingerne i real time - og så kan vi tilbyde løsningen, til en brøkdel af de
andre tilgængelige tilbud på markedet," siger opfinder og stifter af ReMoni, Bo
Eskerod Madsen.

Kontaktperson:

Bo Eskerod Madsen

+45 30647382

bem@remoni.com

Afsender:

ReMoni

Industrivej 41 E+J
8660 Skanderborg

+45 3064 1627

info@remoni.com

http://remoni.com