Løbefællesskab inviterer til fælles halvmaratontræning i Slagelse

13. marts 2018   |   Sparta Atletik & Motion  |  Flere pressemeddelelser

Efter sommerferien får alle beboere i og omkring Slagelse uanset niveau mulighed for at træne op til at gennemføre et halvmaraton under kyndig træningsvejledning fra erfarne løbere. Og det er helt gratis efter støtte fra Nordea-fonden

Det bliver efterhånden svært at finde på nye undskyldninger for ikke at snøre løbeskoene, når løbefællesskabet 4200Running til august indkalder til gratis fælles halvmaratontræning. Slagelse er nemlig udvalgt som en af de 20 byer, der får glæde af fællestræning for løbere i alle aldre og på et hvert niveau. Nordea-fonden har indgået aftale med Copenhagen Half Marathon om at arrangere træningerne ud fra en fælles ambition om at aktivere danskere over hele landet.

"Træningen er et tilbud, som skal gøre flest mulige danskere i stand til at gennemføre en halvmarathondistance på godt 21 kilometer. Men man behøver ikke efterfølgende stille op i København for at deltage i træningen. Det vigtige for os er, at flere oplever glæden ved at træne sammen," siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter det gode liv.

Træningen indledes i alle 20 byer første søndag i august og bygger op til Copenhagen Half Marathon i København 16. september. Løbet har fået den højeste internationale rang af det internationale atletikforbund.

"Løbets fremtidige udvikling skal dog i høj grad også formes af et nationalt ejerskab, og det tror vi, at Nordea-fonden, de lokale løbefællesskaber og CPH Half kan skabe i fællesskab. Det er afgørende for os, at det ikke kun er dem, der skal løbe halvmaraton, der træner med, men at de åbne og gratis træninger kan favne alle, og træningerne bliver en rekrutteringsplatform for de enkelte løbemiljøer, der med CPH Half får en anledning til at aktivere endnu flere gennem løb," siger Dorte Vibjerg, der er direktør i Sparta Atletik & Motion, som er medarrangører af Copenhagen Half Marathon.

Aftalen er en forlængelse af det partnerskab Nordea-fonden indgik med Copenhagen Half Marathon i 2015, men det er første gang, der arrangeres gratis fællestræning over hele landet.

For ydeligere information kontakt

Nordea-fonden:

Kommunikationschef

Tine WickersTlf nr. 28408480, tw@nordea-fonden.dk

Sparta:

Martin van Dijk

Tlf nr. 26292691, martin@sparta.dk

Arrangører

Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik & Motion

Bidragsyder

Nordea-fonden

Partnere

Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Frederiksberg KommuneSponsorerNike, High5, Marathon Sport og BMW

Samarbejdspartnere

BitLizard Software og Ultimate Sport Service

Kontaktperson:

Martin van Dijk

26292691

martin@sparta.dk

Afsender:

Sparta Atletik & Motion

Gunner Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35266900

sparta@sparta.dk

http://sparta.dk