Ølfestival København 2012 – Billetsalget er startet.

14. december 2011   |   Danska Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Ølfestival 2012 finder sted i Tap1 i København i dagene fra den 10. til den 12. maj 2012. Planlægningen er i fuld gang, og billetsalget er allerede startet.

Endnu en gang er festivalplakaten en ”opdateret” version af den plakat Mads Berg tegnede til os til Ølfestival 2010. Festivalplakaten kan ses i dette nyhedsbrev, ligesom den selvfølgelig også kan ses på beerfestival.dk. En version i højere opløsning kan rekvireres hos Danske Ølentusiasters Pressekontakt – se kontaktinformation herunder.

På Ølfestival 2012 vil der igen være flere nye tiltag, ligesom vi vil forsøge at forbedre og udvikle på de aktiviteter der allerede er blevet en fast del af Danske Ølentusiasters Ølfestival. Bl.a. var det en stor succes med 500 siddepladser og det vil vi naturligvis også have i 2012. Desuden fortsætter vi med temasmagninger som vi introducerede i 2011. I 2012 regner vi dog med endnu flere og mindst lige så interessante smagninger.

Maden som gæsterne kan købe, vil i 2012 blive tilberedt med øl, og på den måde vil der være endnu større sammenhæng mellem øl og mad.

Til Ølfestival 2012 vil der ligesom i 2011 være adgang til Ølfestivalen en time tidligere for gæster med billetter der er købt i forsalg – dette gælder naturligvis også de billetter som man kan købe med medlemsrabat hvis man er medlem af Danske Ølentusiaster.

Åbningstiderne bliver:

Billetter købt i forsalg
Torsdag 15.00 – 23.00
Fredag   12.00 – 23.00
Lørdag   12.00 – 23.00

Billetter købt i døren
Torsdag 16.00 – 23.00
Fredag   13.00 – 23.00
Lørdag   13.00 – 23.00

Billetsalget startede den 1. december, både på beerfestival.dk og via Billetnet, så står du lige og mangler en julegave, var det måske en idé med billetter til Ølfestival 2012.

Der vil være mulighed for firma- og gruppearrangementer for grupper på minimum 20 personer. Yderligere oplysninger ved henvendelse til Danske Ølentusiasters sekretariat

Hold øje med beerfestival.dk, hvor vi vil holde jer opdaterede om nyheder.

Højt skum!

Ølfestival 2011

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Danske Ølentusiasters

Landsformand
Bo L. Jensen - bo.jensen@ale.dk - tlf. 28 19 17 13
eller
Pressekontakt
Anne-Mette Meyer Pedersen - anne-mette.meyer@ale.dk - tlf. 61 30 17 62

 

Kontaktperson:

Anne-Mette Meyer Pedersen

61 30 17 62

anne-mette.meyer@ale.dk

Afsender:

Anne-Mette Meyer Pedersen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk