Ølfestival 2018 er en succes

29. maj 2018   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Forsalgsbilletter til fredag og lørdag er udsolgt. Der er stadig billetter til torsdag. Festivalen byder på en perlerække af danske og udenlandske øl.

Sure øl. Røgede øl. Humlede øl. Fadlagrede øl. Sorte øl. De er der alle. På Ølfestival 2018 i Lokomotivværkstedets historiske rammer i København.

- Ølfestival er årets største ølbegivenhed på dansk grund. Faktisk er det Nordens største festival kun for øl. Målet med festivalen er at udbrede det gode ølbudskab, så danskerne får øjnene op for, at vi i Danmark faktisk har en lang række dygtige, innovative bryggerier, der udfordrer, hvordan en øl kan smage, siger Hans Peter Jepsen, landsformand hos Danske Ølentusiaster.

Det er 24. gang, Danske Ølentusiaster inviterer til festival med øllet som omdrejnings punkt. Årets festival er nummer 18. i rækken i København. Det forventes, at over 12.000 danske og udenlandske gæster indtager Lokomotivværkstedet og i løbet tre dage smager sig gennem det bedste, Danmark kan byde på indenfor øl.

I alt er der over 1.000 forskellige øl, der kan smages. Ølfestival er netop en smagsfestival. Derfor serveres øllet i 10cl-glas, så der er mulighed for at gå på opdagelse i de mange ølstile.

Danske Ølentusiaster arbejder for udbredelsen af og kendskab til godt kvalitetsøl. Årets Ølfestival markerer desuden, at Danske Ølentusiaster i år har 20 års jubilæum.

Danske Ølentusiaster har i år 20 års jubilæum. Siden stiftelsen i 1998 har foreningen arbejdet for et alsidigt ølmarked og udbredelsen af og kendskabet til kvalitetsøl og ølkultur. Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation med omkring 8.700 medlemmer fordelt på 51 lokalafdelinger i hele landet.

ØLFESTIVAL 2018

Hvornår: Torsdag den 31. maj - lørdag den 2. juni 2018
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 KøbenhavnLæs mere: ølfestival.dk

Kontakt:

Hans Peter Jepsen, landsformand for Danske Ølentusiaster. Tlf.: 5151 2836 - mail: hans.peter.jepsen@ale.dk

Jean Tonnesen, presseansvarlig i Danske Ølentusiaster. Tlf.: 3074 3330 - mail: jean.tonnesen@ale.dk

PRESSEAKKREDITERING

Journalister og fotografer er mere end velkomne på Ølfestival 2018.

Det er muligt at akkreditere sig og mediet på ølfestival.dk/presse

Kontaktperson:

Hans Peter Jepsen, landsformand for Danske Ølentusiaster

5151 2836

hans.peter.jepsen@ale.dk

Afsender:

Hans Peter Jepsen, landsformand for Danske Ølentusiaster

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

4582 3400

sekretariat@ale.dk

http://www.ale.dk/