Øl med whisky blev Årets Danske Ølnyhed

23. marts 2017   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Øllen Jack & Beer fra Thisted Bryghus er Årets Danske Ølnyhed 2016.

Jack & Beer er en øl på 8,0 procent alkohol, som er tilsat whisky og lagret tre måneder på fade af egetræ. Desuden er øllen en stenøl, dvs. at øllen modner med lavasten, som er dækket af karameliseret sukker.

Det innovative og produktive bryggeri Thisted Bryghus har vundet Danske Ølentusiasters pris som Årets Bryggeri i både 2015 og 2016, men aldrig før prisen Årets Danske Ølnyhed.

Jack & Beer blev kåret af medlemmerne af Danske Ølentusiaster, og er den samlede vinder på tværs af de tre kategorier, som udgør afstemningen om Årets Danske Ølnyheder.

I kategorien op til og med 4,0 procent alkohol vand Fur Julefrokost fra Fur Bryghus. Øllen er på 2,7 procent med noter af lakrids og røg. Fra 4,1 til og med 7,0 procent alkohol vandt Porter fra Jacobsen, en tjæresort øl på 6,5 procent med røgmalt fra Stauning Whisky, og i kategorien over 7,0 procent alkohol vandt Julegris(k) fra Hornbeer, en belgisk strong ale på 9,0 procent.

Kontakt

•    Hans Peter Jepsen, landsformand, Danske Ølentusiaster: 51 51 28 36
•    Christian Andersen, pressekontakt, Danske Ølentusiaster: 51 21 31 41