E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 18. maj 2017

Karneval sætter ikke en stopper for udsolgte Flying Superkids shows i Aalborg!

Allerede udsolgt 

De første tre shows i Aalborg er allerede udsolgt, så hvis man vil opleve Flying Superkids' verdenskendte gymnastik- og underholdningsshow, er det ved at være sidste chance. Billetsalget til de fire shows i Aalborg d. 23. til 28. maj er solgt hurtigere end nogensinde før. Dette er på trods af, at der i samme weekend render tusindvis af udklædte folk rundt i Aalborgs gader, som en del af Aalborg Karneval.

"Billetterne bliver revet væk. Det er helt vildt! Vi glæder os så meget til at indfri forventninger oppe i Aalborg og vise hele byen, hvad vi kan. Der er sket meget med Flying Superkids siden sidste år, så vi kommer til at blæse dem bagover," fortæller Lars Godbersen, der er direktør for Flying Superkids.

Flying Superkids er glade for den store efterspørgsel fra nordjyderne, men de er også bevidste om ansvaret over for de mange gæster fra Aalborg. Flying Superkids ved at der er mange gengangere til deres shows, og dette kræver en høj fornyelsesgrad, så man forhåbentlig kan leve op til de store forventninger.

På grund af den store efterspørgsel har Flying Superkids ekstraordinært valgt at sætte endnu en forestilling til salg d. 27. Maj kl. 11.00.

 

Udvider aktivitetspark

De sidste par år har Flying Superkids også udvidet porteføljen med en splinterny aktivitetspark, hvor børnene kan slå sig løs, inden showet går i gang.

Som noget helt nyt og for første gang i Danmark, har Flying Superkids investeret i et kæmpe trampolinanlæg med 6 stortrampoliner. Så nu har man alle muligheder for at slå sin indre Flying Superkid løs.

Derudover vil der være workshops, hvor tidligere Superkids lærer fede gymnastiktricks fra sig. Børnene vil have mulighed for at lære forskellige danse eller slå sig løs i et mekka af hoppeborge, trafiklegeplads, bObles område og meget mere.  Aktivitetsparken, der åbner et par timer før showstart, har været med i Aalborg før, men Flying Superkids udvider parken hvert år med nye tiltag.

 

Hvor? Flying Superkids folder sig ud ved Fjordmarken i Aalborg.

Hvornår? Man kan opleve Flying Superkids i Aalborg tirsdag den 23. maj, torsdag den 25. Maj (udsolgt), lørdag den 27. Maj kl. 11 & kl. 16.00 (udsolgt) og søndag den 28. Maj (udsolgt).

Hvem?  Alle er velkomne! Der er plads til 1000 på tribunerne til alle shows, og billetterne sælges efter først til mølle-princippet.

For spørgsmål og yderligere info kan direktør Lars Godbersen kontaktes på telefonnummer 20 13 33 99.

 

https://www.flyingsuperkids.com/presse/

 


Kontaktperson:

Lars Godbersen

Telefon: 20133399

lars@flyingsuperkids.com

Afsender:

Flying Superkids

Telefon: 86153010

Jernaldervej 41

8210 Aarhus V

lars@flyingsuperkids.com

https://www.flyingsuperkids.com/presse/