E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Haslegårdsvej 8-10
8210 Aarhus V


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 19. maj 2017

INEXSO har nøglefærdig nyhed på Danish Security Fair 2017

Aarhusianske INEXSO vil erobre verden med intelligente nøglebokse – man kan opleve konceptet på Danish Security Fair i Fredericia

Når det i efteråret går løs med den første udgave af Danish Security Fair i Fredericia, står blandt andre INEXSO klar med spændende nyheder.
Den aarhusianske iværksættervirksomhed har udviklet intelligente nøgleudvekslingsbokse, som lever op til kravene fra forsikringsselskaber og de europæiske sikkerhedsstandarder.

- For et års tid siden blev vi udvalgt som en af Europas bedste startups på en techmesse i Amsterdam, hvor vi havde prototypen med. Efter intenst udviklingsarbejde er vi nu klar med det færdige produkt, og det glæder vi os til at præsentere i Fredericia, fortæller Kasper Hessellund Hansen, stifter og direktør i INEXSO.

- Vi skal ud og vise os frem, og på Danish Security Fair kan vi opnå bred eksponering over for mange fagfolk på én gang - det er et rigtig godt supplement til vores daglige, opsøgende arbejde, fastslår indehaveren.
Han håber at møde mange potentielle kunder og samarbejdspartnere inden for forskellige segmenter.
- Det er eksempelvis inden for autobranchen. Med vores løsning kan folk afhente deres bil efter åbningstid i forbindelse med reparation, billeje eller lignende. Ingen andre kan tilbyde gentagende nøgleind- og udleveringer samt forsikringsgodkendelse, fortæller Kasper Hessellund Hansen.

Aarhus Kommune vil prøve de avancerede nøglebokse til blandt andet bygningsmanagement, for eksempel nøgleadgang til eksterne håndværkere i akutte situationer.
- I kommunen er der også aktivitetscentre for ældre, hvor frivillige kan låne specialcykler og køretøjer til at tage på tur med beboere. Der har været en tung administration omkring nøgleudvekslingen - nu er det en ressourcebesparende selvbetjeningsløsning, hvor der naturligvis stadig er fuldt styr på, hvem der bruger hvad, beretter iværksætteren.
At der er et stort potentiale i INEXSO's koncept bekræftes af, at udlejningsmastodonten Airbnb har indgået et strategisk samarbejde med det ambitiøse Aarhus-firma.

- Med hensyn til Danish Security Fair, så glæder vi os til, at en masse besøgende kommer og ser, hvad vi har skabt, siger direktøren. INEXSO vil sende et større antal invitationer ud til interessenter om at deltage og komme og få en fremvisning.
- Vi ser også frem til at møde vores kolleger og samarbejdspartnere i branchen. Vi kommer ikke fra sikkerhedsområdet, så DSF giver os et godt grundlag for at netværke med branchen, slutter Kasper Hessellund Hansen.

Danish Security Fair finder sted den 29.-30. november 2017 i MESSE C Fredericia. Læs mere om messen på www.danishsecurityfair.dk

 


Kontaktperson:

Projektleder Peter Ricardo Poulsen

Telefon: 42742415

prp@messec.dk

Afsender:

MESSE C Fredericia

Telefon: 75922566

Vestre Ringvej 101

7000 Fredericia

messec@messec.dk

http://www.messec.dk