Flot firer af Kasper Anthoni: "Blomster under huden når du fryser"

12. oktober 2012   |   Forlaget PrintXpress  |  Flere pressemeddelelser

Udkommer 15. oktober på Forlaget PrintXpress

"Blomster under huden når du fryser" er titlen på Kasper Anthonis nye digtsamling. En samling digte, der på mange måder omslutter den motivkreds, der har været kendetegnende for digterens forudgående tre samlinger. Soklen er mennesker i interaktion, mennesket i naturen - og omvendt, mennesket i byen, på nattens hoteller, barndommens og kærlighedens blå lys og mærker. Det er levende og levede digte.

Kasper Anthoni genindskriver sig med "Blomster under huden når du fryser" i det centrallyriske spektrum, hvilket også denne gang placerer digteren en smule skævt i forhold til generationens øvrige digtere. Det gør dog på ingen måde samlingen utidssvarende eller behæfter den et altmodisch præg. Samlingen er moderne bare ikke avant garde.

"Det er natten du oplever nu. / Den af opkroget kød og tonstung angst. /

Natten med de tusinde telefoner / der alle ringer forbi dig. /

En tvivl skummer i et rædselsfuldt / sekund dit blod op om isbjerget /

du har båret i din ryg siden du var barn. / Gråden syndsforlader dig til ægtheden /

der gror som blomster under huden / når du fryser."

 

Kasper Anthoni er født i 1979, og er ved siden af lyrikken udøvende billedkunstner og sangskriver. Han modtog i april 2012 Aalborg Kommunes Kulturpris ("Kulturel højdespringer") for sit lyriske forfatterskab og arbejde med at fremme lyrikkens synlighed - bl.a. som en af kræfterne bag Aalborgs lyrikfestival 9000 Ord.

 

Af samme forfatter: "#digte" (2010), "du siger delfiner er søde" (2010) & "Også når du kommer mig i møde" (2011).

 

Forfatterens egen hjemmeside: www.kasperanthoni.dk

 

Blomster under huden når du fryser

Forlaget PrintXpress, 2012. 

68 sider. Hæftet.
Omslag: Kasper Anthoni
Foto: Ditte Simonsen
ISBN: 978-87-92895-09-7
Vejl. pris kr. 149,-

Kontaktperson:

Susanne Jespersen

2538 6541

writersaid.files@gmail.com

Afsender:

Forlaget PrintXpress

Hammerholmen 39
2650 Hvidovre

36341114

forlaget@printxpress.dk

http://www.forlaget.printxpress.dk