En svær nød at knække

28. august 2018   |   J Consult  |  Flere pressemeddelelser

Miljøet er truet, og klimaforandringerne synes klart at være begyndt at vise tænder. I det lys afholder brandet A Denim Project (ADP) en klima-weekend den 1.-2. september 2018, hvor der bliver sat fokus på de mange udfordringer, vi møder via truslerne på miljø og klima. Aktiviteterne foregår på REFFEN, Københavns nye kreative ’legeplads’ på Refshalevej 167.

For hardcore miljø-entusiasterne starter weekenden lørdag den 1. september kl 12 med 45 minutters turbo opsamling af affald/ plastik på Reffens arealer. Kl 13 (både lørdag og søndag) er der oplæsning i børnehøjde. Først præsenterer forfatter Hans-Henrik Juhl sin børnebog Legenden om Lord B. Dernæst vil skuespiller Rasmus Reiersen læse op fra udvalgte kapitler i bogen. Oplæsningen vil undervejs bliver krydret af et par Lord B sange, sunget af protestsangeren Christan Pelly.  (Hør første kapitel fra Legenden om Lord B her, læst op af Kim Munk, som er frontfigur og sanger i bandet The Broken Beats).

Legenden om Lord B handler om en Amazonas papegøje, der flyver ud i verden for at finde ud af, hvem det er, der har bestemt, at hans regnskov skal fældes. Han kommer vidt omkring og opdager mange andre trusler mod naturen end lige netop skovfældningen, og han møder en hel masse forskellige dyr, der som han selv trues på deres livsbetingelser af den miljøforurening, der sniger sig ind på dem.

Bogen sælges på stedet – naturligvis signeret af forfatteren, og 20 kr pr. solgt eksemplar går til bevarelse af regnskoven via trust fundenWorld Land Trust. 

Sideløbende med disse aktiviteter vil ADP præsentere sin nyeste bæredygtige kollektion af basic wear, mens frisør Hans-Henrik Juhl fra den mobile frisørsalon hvorduvil.dk både lørdag og søndag vil klippe penge ind til regnskoven mellem kl. 15 og 18. Overskuddet herfra går ubeskåret til et økologisk restaureringsprojekt af et fuglereservat i den brasilianske regnskov.  
Se mere om den meget beslutsomme papegøje Lord B på Lordb.eu
______________________________
Yderligere informationer fås ved henvendelse til Hans-Henrik Juhl.