En lille (plakat)virksomhed har fået vokseværk

16. april 2018   |   Sohu ApS  |  Flere pressemeddelelser

Virksomheden SoHu startede på et lille værelse med Facebook som eneste salgskanal. I dag sælges produkter til hele Skandinavien fra både dansk, svensk og norsk webshop.

SoHu sælger plakater og wallstickers, og virksomheden er ikke længere en lille enkeltmandsvirksomhed, der drives fra hjemmeadressen. Vokseværk har nemlig fået ejeren, Stina Christensen Møller, til at udvide forretningen og slå de forhenværende webshops sammen til én: sohu.shop.dk - som yderligere eksisterer på både svensk og norsk.

 

Hjemmeadressen er skiftet ud med flotte erhvervslokaler

I 2013 startede Stina sit online salg af wallstickers fra hjemmet i V. Sottrup. Lager og produktion var i første omgang et lille ekstraværelse, men stille og roligt indtog virksomheden både soveværelse, stue og garage - i dag har SoHu skiftet rammerne ud med en placering i flotte lokaler i Broager.

Og det er ikke kun lokalerne, der vokser - salget følger støt med. I 2013 producerede Stina udelukkende wallstickers og plakater på dansk, mens de i dag fremstilles og sælges på både dansk, svensk og norsk. Særligt wallstickers til børn har kunderne taget til sig, og den store efterspørgsel betyder, at firmaet igen er nød til at ansætte flere hænder.

 

Vis mig dit hjem, og jeg skal sige dig, hvem du er

Danmark er en designnation, og vores hjem fungerer som et spejl på vores liv. Med plakater og wallstickers er kunst blevet allemandseje, og langt hen ad vejen er du, hvad du hænger på din væg. Det mærker Stina i sin virksomhed, hvor produkterne giver kunden mulighed for at personliggøre sine vægge - for at vise hvem de er.

Fødselstavler og navneplakater er et populært valg til børnene, mens plakater med citater og personlig tekster falder i god jord hos de voksne.

SoHu designer og fremstiller alle produkter selv, og det giver kunden en unik mulighed for at skræddersy sin vægdekoration, så den for alvor fortæller en personlig historie.