E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 14. februar 2017

DSU: Folkeskolereformen er massivt udfordret

Det netop overståede skolevalg blev i høj grad afgjort af spørgsmålet om kortere skoledage. Det vidner ifølge Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) om at folkeskolereformen langt fra virker efter hensigten og at elevernes opbakning er i bund. Derfor opfordrer DSU partierne bag reformen til at finde sammen om en reform af reformen.

De unge socialdemokrater blev under skolevalget overrasket
over folkeskoleelevernes massive modstand mod skolereformens længere skoledage.
De mener det vidner om massive problemer ved reformens implementering og at det
bør give anledning politiks handling.

"Det står desværre klart efter skolevalget, at elevernes opbakning til den nye folkeskolereform er forsvindende lille. Implementeringen af reformen ikke er gået efter hensigten. Hvis vi skal have en reel helhedsskole til at fungere er elevernes opbakning helt afgørende. Jeg mener derfor skolevalget bør give anledning til at partierne bag reformen sætter sig sammen og finder ud af hvordan reformen kan justeres så den begynder at virke," skriver DSU'ernes forbundsformand Lasse Quvang Rasmussen i et indlæg i Avisen Kommunen.

Forligspartierne må til forhandlingsbordet
DSU mener ikke for undervisningsminister Merethe Riisagers
(LA) forsøgsordning med kortere skoledage på 50 folkeskoler er løsningen. De mener man skal fokusere på indholdet af skoledagen.

"Det er ikke de lange skoledage der er problemet, det er
indholdet af skoledagene, som ikke er varieret nok. Undervisningsministeren bør
indkalde partierne bag reformen til en drøftelse af hvordan folkeskolereformen
kan få luft undervingerne og begynde at virke efter den oprindelige hensigt.
Det vil kræve en økonomisk saltvandsindsprøjtning til den underfinansierede
reform, det vil kræve at lektier og bevægelse indarbejdes i undervisningen frem
for at stå som selvstændige skematimer, og det vil kræve at man lader sig
inspirere af de kommuner, der har givet lærerne bedre forberedelsestid gennem
lokalaftaler," uddyber DSU-formanden Lasse Quvang Rasmussen. 

DSU's pointe om at det er manglende variation i skoledagen, der er det største problem bakkes op af en undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der ganske vist viser, at 82 procent af folkeskoleeleverne synes, at skoledagene er for lange. Men samtidig viser, at hele 94 procent af eleverne mener, at det "står sløjt til" med den varierede skoledag.

Skolevalget var et opråb til politikerne
DSU håber at skolevalgsresultatet kan virke som et opråb til
politikerne.
"Det må tages meget seriøst at eleverne ikke bakker op om
folkeskolereformen, som den virker lige nu. Vi har ikke råd til at folkeskolereformen
bliver en fiasko. Det er jo vores børn og vores fremtid det handler om," afslutter Lasse Quvang Rasmussen.

 

Kontakt

Lasse Quvang Rasmussen
Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
Telefon: 40 95 53 00
Mail: lqr@dsu.net

Kontaktperson:

Lasse Quvang Rasmussen, Forbundsformand for DSU

Telefon: 40955300

lqr@dsu.net

Afsender:

DSU

Telefon:

Kigkurren 8D, 3. tv

2300 KBH S

http://