E-mail

Password

 

Pressesystemet ApS
Axel Gruhns Vej 2B
8270 Højbjerg


CVR: 34713316

 

  Dankort 
  Visa 
  Visa Electron 
  Master Card 
  Maestro 
  JCB 

Handelsbetingelser

 

Publiceret den 28. august 2017

DHL Stafetten er en økonomisk livsnerve

Fra den 28. august til den 1. september er der DHL Stafetten i København. Verdens største virksomhedsstafet er en økonomisk livsnerve for Sparta Atletik & Motion og en række af frivillige klubber, der stiller med hjælpere.

DHL Stafetten kan i år fejre 36 års fødselsdag, og igennem årene har virksomhedsstafetten vokset sig kæmpe stor. Så stor at den i dag er en altafgørende flagskibsevent for arrangøren Sparta Atletik & Motion, der er landets største atletik- og motionsklub.

Med mere end 24.000 hold er det et millionbeløb, der genereres i overskud, og pengene har stor betydning for arrangøren. Sparta Atletik & Motion er en nonprofit organisation, så pengene bliver bragt tilbage i idrætten, til glæde og gavn for både unge og ældre idrætsglade københavnere på både elite- og breddeniveau.

"DHL Stafetten betyder meget for os. Uden den havde vi ikke haft et indendørs atletikanlæg og kontorfaciliteter på Østerbro Stadion. DHL Stafetten gør det muligt for Sparta med egne midler at skabe rammer, der er med til at forbedre forholdene for atletikke og breddeidrætten i København. Visionen er, at vores atleter når det højeste niveau og deltager i kampen om OL medaljer. Samtidige arbejder vi for at få så mange som muligt ud og opleve glæde ved at dyrke motion igennem en lang række af motionsløb, som sidste år samlet havde 200.000 deltagere," siger Dorte Vibjerg, der er direktør i Sparta Atletik & Motion.

Til glæde for de frivillige

Sparta Atletik & Motion hyrer en lang række af klubber ind, som stiller med frivillige til at hjælpe med under DHL Stafetten. Klubberne har også stor gavn af DHL Stafetten i deres arbejde med at udvikle idrætten i København og omegn.  

"En event af DHL Stafettens størrelse ville ikke hænge sammen uden en lang række af frivillige klubber og organisationer. De hjælper med til alt fra vejvisning til uddeling af væske, og det får de selvfølgelig betaling for. Så alt afhængigt af hvor mange frivillige den enkelte klub stiller med, og hvor mange timer de arbejder, så kan det være et ganske stort beløb klubben eller organisationen kan tjene hjem i løbet af de fem dage," siger Lars Nissen, der er løbschef for DHL Stafetten.

Pengene skaber det nødvendige elitemiljø

En af de klubber som er helt afhængige af DHL Stafetten er svømmeklubben Sigma Swim, der er et elitært samarbejde mellem svømmeklubberne Sigma Allerød og Sigma Birkerød. De har igennem de sidste syv år været frivillige ved DHL Stafetten, og igen i år stiller de med cirka 25 frivillige hver aften.

Sigma er helt afhængige af de penge, klubben kan tjene ind i forbindelse med DHL Stafetten, da de er med til at give svømmerne gode og nødvendige oplevelser.

"Svømmesporten er en af de sportsgrene herhjemme, hvor udøverne træner allermest, men det er også en af de sportsgrene, der har vanskeligst ved at tiltrække sponsorer. Det betyder, at det kan være svært at skabe det elitemiljø, der skal til, for at vi kan skabe den næste Lotte Friis eller Pernille Blume," siger Jette Schmidt Mikkelsen fra Sigma Swim.

Derfor er pengene fra DHL Stafetten også helt uundværlige for svømmeklubben i forhold til at skabe de bedste rammer for klubbens mange svømmere.

"Som svømmer i Danmark, så træner man indendørs stort set hele året, og det er nødvendigt med lidt adspredelse. Med pengene fra DHL Stafetten har vi mulighed for at tage på træningslejer i Florida eller Sydeuropa, og det er årets højdepunkt for rigtig mange af vores svømmere. Det er med til at skabe det elitemiljø, som er nødvendigt for at skabe verdensklassesvømmere," siger Jette Schmidt Mikkelsen.

Over hele Danmark er det atletik- og motionsforeninger som Sparta, der arrangerer DHL Stafetten, og der er alle steder en stor skare af frivillige. Stafetten afholdes ud over i København også i Århus, Odense, Aalborg og Sønderjylland.

Pressen er velkommen 

De første løbere sendes ud på ruten mandag den 28. august klokken 18.00, mens walkerne går klokken 18.30. Der er samme starttidspunkter tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, og pressen er meget velkommen til at dække DHL Stafetten alle dagene.

Sponsorer og Partnere 

Hovedsponsor: DHL

Sponsorer: Pågen, Dansk Supermarked, Nike, BMW, High5, Maraton Sport

Partner: Stafettelt  

 


Kontaktperson:

Martin van Dijk

Telefon: 26 29 26 91

martin@sparta.dk

Afsender:

Sparta Atletik & Motion

Telefon: 35 26 69 00

Gunner Nu Hansens Plads 11

2100 København Ø 2100

sparta@sparta.dk

http://sparta.dk

Filer og billeder