Beauvais Børnemad bliver til Semper

10. marts 2010   |   Semper AB  |  Flere pressemeddelelser

To gange 30 års erfaring med kvalitets-børnemad bliver nu til det nye nordiske køkken for de mindste. Beauvais foods har afhændet sit børnemadssortiment til Semper

NYT NAVN TIL BABYS YNDLINGSGRØD:  En sammenlægning af to af de mest dedikerede udviklere af kvalitetsbabymad i Norden er en realitet. Sempers røde logo vil i de kommende uger afløse Beauvais-navnet på de velkendte æsker med havre, hirse- og fuldkornsgrød i landets supermarkeder. Sortimentet vil i det store hele forblive som altid, dog med mindre tilpasninger af nogle af opskrifterne.

Enkelthed og rene linie

”Moderne forældre lægger vægt på at give deres børn en sund og autentisk kost. Det gælder naturligvis også nybagte forældre, og den feedback, vi modtager fra vores testpanel, har vi indarbejdet i et lille løft af sortimentet. Det betyder blandt andet, at man nu kan få basis grødvarianter som havre- og hirsegrød og selv tilsætte årstidens frugt og grøntsager”, siger ernæringsekspert Mathilde Østergård, Semper. En af de mest populære varianter, fuldkornsgrød med frugt, suppleres med spelt, og i det hele taget er det de nordiske kornsorter, der går igennem receptforbedringerne. Man kan læse mere om de nye grødvarianter på www.semper.dk 

Frisk frugt og grøntsager

Sempers fokus på nordisk enkelthed falder i tråd med, at Beauvais siden 1850 har været synonym med friske råvarer fra det ’danske spisekammer’ forarbejdet til populære fødevareprodukter. Beauvais Børnemad, omfattende vælling, grød og børnemad på glas samt modermælkserstatning, har været markedsleder siden 1980’erne, og det har ligget Beauvais foods på sinde, at det strategiske udviklingsarbejde med børnemaden bliver videreført.”Den opgave ligger i gode hænder hos Semper, som er en af Nordens førende inden for børnemad”, siger informationsdirektør Elisabeth Voss, Beauvais foods. 

Ring og få svar

Udover nyt navn og videreudvikling i sortimentet, vil forældre og børn ikke mærke meget til de to køkkeners fusion. Den faglige forankring bag Beauvais Børnemad er rykket med til Semper, hvor et ernæringsfagligt team af specialister i Human ernæring sørger for rådgivning og information til forældre. Det er her, man kan konsultere ernæringskonsulenterne Katja, Sarah og Mathilde, der svarer på alle spørgsmål vedrørende produkter og ernæring.

......... 

Om Semper

Sempers historie begynder ude på landet, hvor en husmor i Skåne, Nini Kronberg, udvikler en ny måde at producere tørmælk på. Det fører til, at firmaet Svenska Mjölkprodukter (SMP) i 1939 begynder at producere mælkepulver til spædbørn. Semper bliver i 1963 til Semper AB. Mælkepulveret videreudvikles i samarbejde med ernæringseksperter. De første glas med babymad bliver lanceret i 1960. Fra 2010 er Semper i Danmark, og i 2011 overtager Semper AB Beauvais foods børnemadssortiment.

Kontaktperson: Landechef Jim Frandsen, tlf: 36 94 46 11. mail: info@semper.dk