Arrangørerne af CPH Half er dybt taknemmelige for de mange positive reaktioner

20. september 2017   |   Sparta Atletik & Motion  |  Flere pressemeddelelser

Copenhagen Half Marathon 2017 blev udsat for et voldsomt uvejr, som resulterede i, at løbet blev afbrudt. Arrangørerne er dybt taknemmelige for den måde, alle har håndteret de helt særlige omstændigheder på.

Copenhagen Half Marathon 2017 blev til to løb i et. Elitefeltet og de hurtigste motionister havde intet mindre end perfekte forhold at løbe under og oplevede stemningen i gaderne, mens alle andre måtte kæmpe sig igennem et voldsomt uvejr med regn, tordenbrag og lyn. Det endte med en afbrydelse af løbet, da løbsledelsen i tæt samarbejde med politiet besluttede, at det var det eneste rigtige.

" Vi var i tæt dialog med politiet og beredskabet. Da DMI varslede risiko for, at det farlige vejr kunne komme tilbage, besluttede politiet at afbryde eventet. En beslutning, som vi af sikkerhedsmæssige grunde støttede fuldt op omkring og således eksekverede," forklarer Dorte Vibjerg, der er direktør i Sparta Atletik & Motion, som sammen med Dansk Atletik Forbund arrangerer Copenhagen Half Marathon.

Stor ros

En beslutning som under omstændighederne blev pænt modtaget af både deltagere, tilskuere, partnere og sponsorer.

" Alle parter har været rigtigt forstående i forhold til, at det var en ekstraordinær situation, og både under og efter eventen har folk opført sig eksemplarisk. Vi har fået en masse positiv feedback, og det er vi virkelig taknemmelige for," siger Dorte Vibjerg, der erkender, at det bestemt ikke var en nem situation at stå i søndag eftermiddag.

"Der var ikke en eneste varsling, der forudså, at det kunne blive så voldsomt vejr. Det kom helt uventet. Så jeg var glad for at se, at den plan vi havde i forhold til håndtering og kommunikation virkede efter planen," siger Dorte Vibjerg.

Verdens førende halvmaraton

Der ligger rigtig meget arbejde bag et event som Copenhagen Half Marathon, som har fået tildelt IAAFs Gold Label. Derfor ærgrer det også arrangørerne, at eventen ikke fik den afslutning, de havde håbet på..

"Vi har udviklet og optimeret rammerne omkring løbet til nye højder. Denne proces har strakt sig over det seneste år og involveret en lang række partnere, sponsorer, leverandører, frivillige og selvfølgelig vores CPH Half-organisation bestående af Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik & Motion. Både vores leverandører og os selv har investeret meget tid og mange finansielle ressourcer i at være klar til race day, og på grund af den unikke kombination af ruten, løbemiljøet og byen er ved at manifistere os som det førende halvmaraton i verden.. Det ændrer søndagens hændelser overhovedet ikke på, men det er selvfølgelig ærgerligt, at vejret fik så stor betydning," siger Dorte Vibjerg. 

Fantastiske frivillige

På selve løbsdagen var der mere end 1400 mennesker involveret i afviklingen af Copenhagen Half Marathon. Rigtigt mange af dem var frivillige, som pludselig befandt sig i en meget uventet og vanskelig situation. 

"Et løb som Copenhagen Half Marathon ville ikke eksistere uden vores mange utrolige frivillige og vores trofaste samarbejdspartnere. De var alle en del af eventen i søndages, og de klarede deres opgaver til topkarakter på trods af de ekstreme vejrforhold. Selvom vandet oversvømmede målområdet, så blev de frivillige stående og passede deres opgave og det samme ude på ruten, hvilket var afgørende for, at det hele trods omstændighederne forløb så godt, som det gjorde. Det er også derfor, at vi næste år kommer endnu stærkere tilbage," siger Dorte Vibjerg.

Billeder fra CPH half 2017 kan ses her 

Råvideo af eliteløbet til fri afbenyttelse kan findes her

Arrangører, bidragsydere, partnere og sponsorer 

Arrangører: Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik & Motion

Bidragsyder: Nordea-fonden 

Partnere: Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen.

Sponsorer: Nike, High5, BMW, Carlsberg Nordic og Marathonsport

Tekniske samarbejdspartnere: Telenor, Ultimate Sport Service og BitLizard Software

Pressekontakt

Dorte Vibjerg, direktør i Sparta. Tlf. nr. 2262 2026

Claus Buhr, pressekontakt Politiet: Tlf. nr. 7258 0660

 

Kontaktperson:

Martin van Dijk

26 29 26 91

martin@sparta.dk

Afsender:

Martin van Dijk

Gunner Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00

sparta@sparta.dk

http://cphhalf.dk