"Vestager er mere end velkommen i regering"

26. juli 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

"Jo flere der tilslutter sig vort forandringsprojekt, jo bedre. Men De Radikale skal være klar over, at det politiske projekt, S og SF har udstukket, det står ved magt," udtaler SF Ungdom landsformand Pelle Dam.

Efter års tvivlen er Det Radikale Venstre nu for alvor en del af oppositionen sammen med S og SF, udtaler Margrethe Vestager. SF Ungdom byder De Radikale velkommen.

I et interview med Berlingske Tidende erklærer Margrethe Vestager, at hendes parti nu er en del af rød blok. SF Ungdom tager godt imod meldingen fra De Radikale, men understreger samtidig, at det fortsat er S og SF, der er den drivende kræft i den danske opposition.

”Jo flere der tilslutter sig vort forandringsprojekt, jo bedre. Margrethe Vestager og kompagni er mere end velkomne til at komme i regering med os. Men De Radikale skal være klar over, at det politiske projekt, S og SF har udstukket, det står ved magt,” udtaler SF Ungdom landsformand Pelle Dam.

”Det betyder blandt andet, at deres planer om store samfundsreformer ikke kan gennemføres, hvis det medfører velfærdsforringelser. Der har vi jo desværre set Det Radikale Venstre prioritere økonomiske reformer over danskernes velfærd, og det vil vi altså ikke være med til,” forklarer SFU-formanden.


Kontakt: Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom, mobil 21 45 50 29, mail pelle@sfu.dk.


SF Ungdom er Danmarks største politiske ungdomsorganisation med over 3200 betalende medlemmer.

Pelle Dam er 21 år gammel, formand for SFU og bor på Amager med sin kæreste. Han har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus for at hellige sig posten som SFU-formand på fuld tid.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk