Verdens første online cirkus

30. marts 2020   |   Cirkus Baldoni  |  Flere pressemeddelelser

Cirkus Baldoni har oprettet en streamingtjeneste

Der er ingen tvivl om at cirkusbranchen er hårdt presset p.gr. af Covid-19. Forbuddet mod offentlige forsamlinger blev indført lige før Cirkus Baldoni skulle køre til Lyngby for at afholde prøver og så ellers starte med den første forestilling den 21. marts. Den 24. marts var der inviteret til den store officielle landspremiere i Lyngby. Dette blev som bekendt ikke til noget -- og alligevel jo. Cirkusdirektør René Baldoni er ikke sådan at slå af pinden, så han afholdt både forpremiere og den officielle premiere online via lifestreaming på Facebook, hvor han bl.a. præsenterede de artister der er med i den kommende forestilling.

Samtidig blev publikum introduceret til Baldoni´s streamingtjeneste, hvor man mod en mindre betaling kan sidde hjemme i stuerne og se de tidligere forestillinger. En sådan streaming koster 29 kr. Hvis man køber adgang til alle forestillingerne så får man det til 299 kr. for en måned og der er så samtidig en billet med, til når cirkus kommer på landevejene igen.

Igår søndag gik cirkusdirektøren live igen på Facebook med en "forestilling" hvor han præsenterede highlights fra alle de videoer der er produceret siden 2007 og frem. Det er planen at der mindst 1 gang om ugen sendes live.

"Mens vi venter på at komme ud på landevejene, handler det om at være igang og ikke miste modet" siger cirkusdirektør René Baldoni. "Der er mange børnefamilier, der ser tiltaget som en kærkommen mulighed for at få en sjov og anderledes cirkusoplevelse hjemme i stuerne. Tiden kan godt føles lang når vi står med alle disse begrænsninger i hverdagen, det er derfor vigtigt at have kvalitetstid sammen som familie, samt hyggelige og skønne oplevelser. Dette er sikret med Cirkus Baldoni direkte ind i stuerne. Det er jo lige netop det vi står for, så hvis vi ikke kan gøre det live så må det blive sådan her online" slutter en optimistisk cirkusdirektør fra Cirkus Baldoni´s vinterkvarter i Tureby.

Man kan streame direkte fra Cirkus Baldoni´s hjemmeside på www.baldoni.dk/video.html

Kontaktperson:

Camilla Frimann

53818229

camilla@baldoni.dk

Afsender:

Cirkus Baldoni

Ulstrup Bygade 12
4682 Tureby

53874810

camilla@baldoni.dk

http://www.baldoni.dk