Utilfredse unge aktionerer imod forringelser af børnechecken

31. maj 2010     |  Flere pressemeddelelser

En gruppe på omkring 10 unge, der er utilfredse med VKO’s beslutning om at skære i børnechecken, aktionerer på Højbro Plads i København fra kl. 15 til 16:30 i dag. Med sig har de en barnevogn og tre dukke-babyer.

Pressemeddelelse, mandag d. 31. maj

Utilfredse unge aktionerer imod forringelser af børnechecken

En gruppe på omkring 10 unge, der er utilfredse med VKO’s beslutning om at skære i børnechecken, aktionerer på Højbro Plads i København fra kl. 15 til 16:30 i dag. Med sig har de en barnevogn og tre dukke-babyer.

”Jeg havde håbet, at dagens genforhandling af børnechecken mellem regeringen og Dansk Folkeparti ville gøre tingene bedre, men faktisk er det hele kun blevet værre,” udtaler initiativtager og talskvinde Signe Rieland på 18 år.

”Når jeg en dag skal have børn vil jeg da helst ikke rammes økonomisk hvis jeg vælger at få mere end to børn,” forklarer hun som baggrund for at hun nu sammen med sine veninder har arrangeret en aktion imod VKO’s sparepakke.

”Jeg håber da, at regeringen lytter til os, og at det er mange af vores medborgere, der er enige i vores kritik. Men denne her aktion alene gør selvfølgelig ikke hele forskellen. Derfor opfordrer vi også alle til at deltage i den store demonstration d. 8. juni kl. 16:30 på Christiansborg Slotsplads. Hvis vi bliver flere tusind mennesker der samles om de samme krav vil politikerne forhåbentlig lytte,” håber Signe Rieland.

Læs mere om demonstrationen tirsdag d. 8. juni: www.nejtilpakken.dk.
Flere informationer om dagens aktion: Kontakt Signe Rieland på mobil 22 33 96 88.