Unge SF’ere laver udspil og aktion imod klimasex

14. november 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

To unge SF-kvinder præsenterer i dag et udspil, der skal forhindre forhandlerne ved FN’s klimatopmøde i København til december i at købe sex af handlede kvinder. Udspillet bakkes op af en aktion i dag kl. 11:30 på Højbro Plads i København.

Pressemeddelelse, 14. november 2009
Unge SF’ere laver udspil og aktion imod klimasex

To unge SF-kvinder præsenterer i dag et udspil, der skal forhindre forhandlerne ved FN’s klimatopmøde i København til december i at købe sex af handlede kvinder. Udspillet bakkes op af en aktion i dag kl. 11:30 på Højbro Plads i København.

25-årige Emilie Turunen, der er medlem af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet for SF, og 23-årige Sisse Marie Welling, der stiller op til Københavns Borgerrepræsentation for SF, præsenterer i dag et udspil der skal forhindre klimaforhandlere i at købe sex af handlede kvinder. Udspillet kan findes nedenfor.

Samtidig aktionerer de to unge SF’ere sammen med SF Ungdom imod kvindehandel på ved Storkespringvandet på Højbro Plads i København i dag fra kl. 11:30.

For yderligere information, kontakt:
Emilie Turunen, Medlem af Europaparlamentet for SF: +45 26 79 05 51
Sisse Marie Welling, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation: +45 23 24 65 42

SF-udspil: Nul klimasex til verdens mægtigste mænd!

Klimatopmødet i København betyder ikke kun, at politikere, erhvervsledere og NGO’ere vil komme til København. Topmødet vil også betyde en eksplosiv tilstrømning af prostituerede, herunder udenlandske handlede kvinder. Det ved vi fra lignende politiske og sportslige begivenheder – og det så vi så sent som i foråret, da det forberedende topmøde blev afholdt i København.
 
Mens regeringen har haft travlt med lømmelpakker og grænsekontrol op til topmødet, så har både Lars Løkke og Inger Støjberg direkte afvist at komme med konkrete tiltag til at kontrollere klimasex’en og bekæmpe handlen med kvinder.

SF’s medlem af Europaparlamentet, Emilie Turunen, har tidligere foreslået, at regeringen sørger for at fremsætte et ’code of conduct’ for topmødets deltagere, men regeringen har indtil nu kun udvist passivitet.
 
Det er for slapt! Som værtsland og som værtsby kan vi ikke være bekendt at lade kvinderne i stikken, fordi mægtige mænd skal more sig mellem møderne.

Derfor kræver SF:
•    Københavns Kommune og regeringen skal finansiere ekstra pladser til de handlede kvinder på de københavnske krisecentre
•    Københavns Kommune og regeringen skal nedsætte en task force med socialarbejdere, der kan hjælpe de handlede kvinder væk fra gaden
•    Regeringen skal prioritere ekstra ressourcer til politiets særlige indsatsgruppe på traffickingområdet, med det formål at sætte ind over for de handlende kvinders bagmænd.
•    Regeringen skl sikre etablering af smiley-ordning for byens hoteller: de hoteller, der ikke er involveret i formidling af prostitution får tildelt en grøn smiley, hvorimod de som ikke vil garantere dette får en rød smiley. Det skal være muligt for topmødets gæster at tage stilling til hvad, de støtter.

Kontaktperson:

Sisse Marie Welling

23 24 65 42

sissemarie@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk