Undgå madspild i Påsken

27. marts 2012   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

Påsken er højsæson for madspild og ifølge Landbrug & Fødevarer smider vi god spiselig mad for 1,4 mia. kr. ud i Påsken. Stop Spild Af Mad giver gode råd til at minimere madspildet samt lækre retter til frokostbordet.

”Tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af fødevarer i påskemåneden er lidt større end gennemsnittet de øvrige måneder. Så danskerne køber mere mad, når der er helligdage, og vi skal være sammen med familie og venner. Madspildet er på 16 mia. kr. årligt i Danmark, og i påskemåneden udgør det ca. 1,4 mia. kr.”, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.

Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad, opfordrer til indsats mod madspild i Påsken: ”Ifølge Dansk Handelsblad kommer vi i år til at bruge ekstra mange penge på påskeindkøb, eftersom Påsken i år ligger i starten af måneden, hvor folk får løn og derfor har en tilbøjelighed til at hamstre eller købe ekstraordinært meget ind. Detailhandlen forventer stor omsætning i Påsken. I Julen kørte vi i samarbejde med Suhrs Madakademiet en oplysningskampagne, som havde ganske stor effekt. Påskens madspild koster danskerne dyrt, og der er behov for en hjælpende hånd til de mange, som ikke er opmærksomme på, at de faktisk smider formuer i skraldespanden.”

Stop Spild Af Mad’s rådgiverpanelmedlem og direktør i Kostkompagniet, Birgitte Escherich: ”Vi svigter dét, jeg kalder måltidsarkitekturen – altså rammerne for måltidet: Tilgængelighed, sunde og bæredygtige udbud af måltider, optimale spisemiljøer og -tider, indsigt i madens effekt på mennesker og viden om hvordan mad kan forebygge sygdom. Danmark lider under et ringe fødevareudvalg i supermarkederne samt ringe madkundskab i husholdningerne. Denne blanding forårsager usundhed, manglende madglæde og valg af fødevarer, der er dårlige for miljøet og for sundheden.”

Birgitte Escherich har formuleret en række gode råd om at undgå madspild i Påsken. De gode råd er opsat i den rækkefølge, man typisk forbereder og afvikler påskefrokosten i.

1) Kig først i køleskabet/ frugtskålen/ koloniallageret, inden du planlægger og handler. Er der råvarer, som kan indgå i retterne? Dips af dampede, purerede ’halvslatne’ rodfrugter vendt med lidt mayonnaise, eddike og krydderier smager himmelsk som tilbehør til kød og fisk og som dip til daggammelt brød, der skæres i sticks og ristes med olivenolie, lidt salt og tørrede krydderier. Du sparer penge på chips og snack og kan nyde dine egne hyggelige og sunde snacks. Halvvisne frugter koges med eddike, krydderier og sukker til en skøn chutney til lammet.

2) Undervejs i forberedelserne gemmer du rester af frugt og grønt: Tomat-ender, peberfrugtstykker, stokke og stykker af råvarer, som ikke lige kom med i retten, gemmes til suppe, fars og saucer. Dampede purerede grøntsager er geniale at jævne sauce med, men tænk også i smoothies, marmelader, kagefyld, frugtsalat og kager. Når du først begynder at tænke i ikke at spilde noget, bliver du kreativ. Hav bokse på køl og frys, så er dine rester nemme at finde og overskue.

3) Sløs ikke med istandgørelsen af grøntsager og råvarer. Eksempelvis kan man lave de skønneste kartoffelsvær af kartoffelskræller. Læg dem i saltvand et par timer. Skyl dem i rent vand, tør dem med viskestykke og kog dem i olie til de er gyldne. Drys med salt. Tomat-ender, toppe af bladselleri og fennikel er smukke som pynt, krydderurtestilke smager lige så godt som bladene, og revne broccolistokke ryger i frikadellefarsen. Løgskaller er gode i fond/supper – de er sunde og giver flot farve. Men fisk dem op inden servering, de er lidt seje at bide i.

4) Du ved sikkert, hvor meget mad du plejer at lave for meget. Og der behøver ikke være fyldte fade ved ”lukketid”. Vælg de mængder, du plejer og gang med 0,75 – så har du allerede reduceret dit madspild, inden du begynder. Bonus: Mindre at slæbe hjem, færre penge i skraldespanden, sparet tid og råd til bedre råvarer.

5) Brug mindre fade end du plejer i stedet for de store fade, hvor der til sidst ligger rester, der ikke kan anvendes. Det gælder alle retterne lige fra silden til smørret og osten. Husk ikke at stille al maden frem på bordet på een gang.

6) Vent med at mikse enkelt-delene i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat uden dressing, dressingen på kartoffelsalaten, saucen osv.

7) Kom resten af morgengrøden i dejen til påskebrødet eller lav nogle himmelske klatkager med lavendelsukker til kaffen efter påskefrokosten. Gør som når du bager klatkager af risengrød. Bland gerne fuldkornsdurum, vanilje og hakkede nødder i dejen. Til lavendelsukker blender du tørrede lavendler fra haven med rørsukker.

 

Retter til en lækker påskefrokost uden madspild:

  • Hjemmelavet karrysild (med rester af bladselleri, små dampede selleritern, løg og æble) med smilende æg
  • Dildsild
  • Friskfanget havørred med rødbedecreme (rynkede rødbeder koges, pureres og smages til med mayonnaise, eddike og krydderier) med peberrod
  • Lammekølle med chutney (rynkede æbler, løg, kanel, ingefær, eddike og sukker)
  • Vaniljesyltede græskar eller grønne tomater
  • Kyllingesalat (sørg for at pille alle de små kødstykker af kyllinge-skroget) med stegte champignons og små selleritern, timian og fromage-frais eller mayonnaisecreme af mayonnaise, dijonsennep, eddike, peber og reven løg
  • Flot salat af fintsnittet hvidkål, dild, agurk, løg med mormordressing af fløde, citron og flourmelis
  • Kartoffelsalat: kogte kartofler, små tern af gulerod og løg med nødde-dressing af olivenolie, finthakkede ristede nødder, dijonsennep, hvidløg og eddike. Alternativt: bagte mini-kartofler med hvidløgssmør.
  • Tørrede frugter med hvid chokoladeovertræk og hjemmebagt citronmåne eller de førnævnte klatkager med lavendelsukker og god marmelade af rester fra frugtskålen

 

Efter påskefrokosten kan rester fra mange retter anvendes i nye varianter: 

  • Hjemmelavet karrysild med smilende æg. Genbrug: Silden kan holde sig i længere tid, så hurtig på køl med den og spis sildemadder de næste par dage. Æg kan bruges til karrysalat.
  • Dildsild. Genbrug: Kan også holde sig i sin lage, så hurtig på køl med den og brug den som pålæg de næste par dage. Hak evt. silden og bland den sammen med rødbedecremen, så har du en stjerne-udgave af en sildesalat.
  • Friskfanget havørred med rødbedecreme med peberrod. Genbrug: Rødbedecreme kan komme i en rødbedesuppe eller forvandles til sildesalat med rester af dildsilden. Fisken kan laves om til pålæg som mousse med lidt mayonnaise og fromage-frais, reven løg og citron. Eller kan røres til fars med æg, løg, krydderier, brødkrummer og steges som fiskefrikadeller.  
  • Lammekølle med chutney. Genbrug: Rester af lam kan bruges til en hjemmelavet Shawarma (pitabrød med lam og salat og yndlingsdressing) eller til biksemad sammen med rester af kartoffelsalaten eller de bagte kartofler. Chutney kan holde sig i et rent atamon-skyllet glas.
  • Vaniljesyltede græskar eller grønne tomater. Genbrug: Kan gemmes i lagen eller kan genbruges som hjemmelavet remoulade.
  • Kyllingesalat med stegte champignons. Genbrug: Hvis man mikser selleri/champignon-sautéen, dressingen og kyllingekødet sammen efterhånden, som man serverer, kan kyllingen bruges til kylling i karry. Selleri/champignons kan komme i en suppe eller være tilbehør til et stykke stegt kød. Eller de kan fryses til brug i en suppe.
  • Flot salat af fintsnittet hvidkål, dild og agurk. Genbrug: Dressingen kan bruges til alle grønne salater og til let dampede grøntsager. Kålen kan holde sig i køleskab i en pose. Evt. til en stuvet hvidkål eller ristet karry-kål.
  • Kartoffelsalat eller bagte mini-kartofler med hvidløgssmør. Genbrug: Kartofler kan bruges til kartoffelsuppe. Som mos i fars – også kaldet kødforlænger – gerne sammen med selleri/champignon-sautéen. Som kartoffelkroketter stegt på panden. I brøddej. Eller til gammeldags Mazarinkage med marcipan.
  • Brød. Genbrug: Alt brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej. Knækbrød kan holde sig i en kagedåse og også spises som snack med god dip.
  • Tørrede frugter med hvid chokolade, citronmåne. Genbrug: Bare rolig, det hele bliver garanteret spist... Ellers kan citronmånen fryses ned. Og tørrede frugter med fyld kan holde sig på køl.

 

 Velbekomme og god Påske.

 

Yderligere information: www.stopspildafmad.dk

Pressekontakt: Jakob Dreyer, tlf. 40 72 06 01

Birgitte Escherish: tlf. 23 72 37 97

Klaus Jørgensen: tlf. 33 39 42 63

Billedet af påskemaden er et bidrag fra VoresMad.dk - henvis venligst til VoresMad.dk når I bruger billedet. 

Kontaktperson:

Jakob Dreyer

40 72 06 01

jakob.dreyer@dreyerkvetny.dk

Afsender:

Stop Spild Af Mad

c/o Dreyer+Kvetny, Overgaden Oven Vandet 10
1415 København K

40 72 06 01

jakob.dreyer@dreyerkvetny.dk

http://www.stopspildafmad.dk