Udkommer i dag: Rifbjergs homoerotiske fascination

03. september 2010   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Med udgangspunkt i Eigil Nyborgs tolkning af Den kroniske uskyld (1958) foretager Bo Elbrønd-Bek en gennemgang af Klaus Rifbjergs portrætartikel fra 1981 om Tom Kristensen, hvis roman Hærværk (1930) han læser som en homoseksuel nøgleroman.

Bo Elbrønd-Bek: Rifbjergs homoerotiske fascination

ISBN: 978-87-92662-58-3

136 sider

Vejl. pris 199,- kr.

Scaniae academic

I kommission hos Forlaget Underskoven

Udkommer d. 3. september

Kan købes hos alle boghandlere eller bestilles på www.underskoven.dk




Rifbjergs homoerotiske fascination

I Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab er det muligt at fremanalysere såvel en bestemt personkonstellation som en bestemt forløbsstruktur, der kan friste til at drage slutninger til forfatteren. Med udgangspunkt i Eigil Nyborgs tolkning af Den kroniske uskyld (1958) foretager Bo Elbrønd-Bek en gennemgang af Klaus Rifbjergs portrætartikel fra 1981 om Tom Kristensen, hvis roman Hærværk (1930) han læser som en homoseksuel nøgleroman. Denne tematik bliver for alvor gestaltet i ekspeditionsromanen Nansen og Johansen. Et vintereventyr (2002), hvor Klaus Rifbjerg projicerer sine (ønske)fantasier over på to personer, hvis biografiske data ikke står til diskussion. Det gav anledning til diskussion i Norge, mens danske kritikere, som ikke er belastet med faktuel viden om nordpolsekspeditioner, modtog romanen anderledes positivt. Og fremstillingen slutter med en gennemgang af romanen Skiftespor (2010), der foregår i slutningen af 1930’rne med to fiktive mandsfigurer som bærer af handlingen, der slutter med udvandring til den nye verden.



Bo Elbrønd-Bek (f. 1946), der er ph.d, cand.mag. et mag.art,. har bl.a. undervist ved Odense Universitet, University of Washington, University of Wisconsin-Madison, Universitetet i Oslo, Københavns Universitet, hvortil kommer forskningsstipendier ved Ernst Moritz Arndt Universität zu Greifswald og Humboldt Universität zu Berlin. Har udgivet en halv snes bøger og offentliggjort et halvhundred artikler og forfatterinterview.


Yderligere informationer fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15


Med venlig hilsen

Tom Ahlberg


Kontaktperson:

Jenny Johannessen

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Jenny Johannessen

Frederiksberggade 30
1459 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk