Uddannelseshjælpen hjælper kun få til uddannelse

16. april 2021   |   Tænketanken Cevea  |  Flere pressemeddelelser

Uddannelseshjælpen fra 2014 halverede kontanthjælpen til de 25-29-årige uden uddannelse. Men få er kommet i uddannelse eller job, og mange er blevet fattigere, viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea.

“Fem ud af seks kontanthjælpsmodtagere mellem 25-29 år er blevet fattigere af uddannelseshjælpen. De er ikke kommet i arbejde eller i uddannelse. “ forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Tænketanken Cevea og fortsætter“Det er en meget høj pris at betale at sænke ydelserne for så mange, når resultatet er så dårligtRimeligheden af en lav uddannelseshjælp til unge uddannelsesparate under 30 år forudsætter, at de unge kommer i uddannelse, sådan som det var hensigten i lovgivningen. Det sker ikke for størstedelen, udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard 

Resultaterne viser, at 34% af de 25-29-årige er på ydelsen i mere end et år. Det er direkte imod lovens hensigter. Mange, der forlader uddannelseshjælpen, kommer tilbage på offentlig forsørgelse igen. 40 pct. af de unge, der har forladt uddannelseshjælpen, er 12 måneder efter enten faldet tilbage til uddannelseshjælpen, havnet på kontanthjælp, fordi de er fyldt 30 år, eller blevet selvforsørgende - hvilket egentlig betyder, at de ikke har nogen registreret arbejdsindkomst. Og endelig, så er frafaldet blandt dem, der så kommer i uddannelse enormt. 51% falder fra den uddannelse indenfor det første år. 

“Resultaterne er jo et godt eksempel på, at vi ikke bare kan få unge på kanten af arbejdsmarkedet i gang ved at presse dem økonomisk. Uddannelseshjælpen bygger på en fejlagtig antagelse om, at det er høje overførselsindkomster, der holder de 25-29-årige fra at tage en uddannelse. Socialpolitikken skal ud af regnedrengenes klør, og i stedet skal vi i gang med en indsats, der hjælper de udsatte unge med de faglige, sociale og psykiske udfordringer, der i langt højere grad kan forklare, hvorfor de aldrig har gennemført en uddannelse,” udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard. “Det er jo lidt en tilståelsessag. Alt for mange er visiteret til den lave ydelse som uddannelsesparate. Her seks år efter reformen har det jo vist sig, at den lave ydelse ikke har fået det meget store flertal i job eller uddannelse.”  

Samlet set vurderer Tænketanken Cevea, at uddannelseshjælpen er en fejlslået reform. Ifølge analysen har uddannelseshjælpen betydet at 14-19 % færre af de 25-29-årige er på offentlige ydelser. De resterende 81-86 % har uddannelseshjælpen bare gjort fattigere. 

”Uddannelseshjælpens succes er til at overse, når man vurderer den på dens egne præmisserDen har gjort mange unge fattigere. Lavere ydelser og hårde økonomiske incitamenter resulterer ikke i svendebrev eller eksamensbevis for flertallet af de unge på kanten af uddannelsessystemet. Der skal andre initiativer til. udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard. 

Analysens hovedkonklusioner: 

  • En tredjedel af alle uddannelsesparate 25-29-årige i kontanthjælpssystemet er på uddannelseshjælp i over et år, selv om de højst bør være på uddannelseshjælp ét år ifølge lovgivningen 

  • Blandt de uddannelsesparate, der afsluttede et uddannelseshjælpsforløb i 2018, var 40 pct. enten på selvforsørgelse, dvs. uden nogen registreret indkomst, på kontanthjælp eller tilbage på uddannelseshjælp 12 måneder efter, de forlod uddannelseshjælpen. 28 pct. var i uddannelse. 

  • Af dem, der kommer i uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år.  

  • På baggrund af effektanalyser lavet af Det Økonomiske Råd og Beskæftigelsesministeriet vurderes det, at 14-19 pct. af de 25-29-årige i målgruppen er blevet bedre stillet og er kommet i job eller uddannelse, mens 81-86 pct. er blevet dårligere stillet, da de nu kun har ret til uddannelseshjælp og dermed en markant lavere ydelse end før reformen.