Thisted og Fur har tre øl med i finalen om Årets danske Ølnyhed(er)

05. februar 2017   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

I den årlige kåring af Årets danske Ølnyhed(er) har Thisted Bryghus to øl med i finalen, og Fur Bryghus har én øl med.

Ni øl fordelt på tre kategorier efter alkoholstyrke er nået til finalen efter afstemning blandt medlemmerne af forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster.

Thisted Bryghus har ’Madagascar’ med i finalen i gruppen fra 4,1 - 7,0 procent, og i den stærkeste kategori fra 7,1 procent og derover har Thisteds ’Jack & Beer’ kvalificeret sig til finalen.

I den tredje og sidste kategori, den milde gruppe af øl op til og med 4 procent, deltager Fur Bryghus i finalen med ’Julefrokost’.

Årets danske Ølnyhed(er) 2016 offentliggøres på Generalforsamlingen i Danske Ølentusiaster den 25. marts 2017.

Kontakt
Bjarke Christensen, landsbestyrelsesmedlem for Danske Ølentusiaster: 40 42 84 32, bjarke.christensen@ale.dk
Hans Peter Jepsen, konst. formand for Danske Ølentusiaster: 51 51 28 36, hans.peter.jepsen@ale.dk
Christian Andersen, pressekontakt for Danske Ølentusiaster: 51 21 31 41, christian.andersen@ale.dk