Tap1 fyldes med øl i overflod

19. maj 2014   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Ølfestival 22. til 24. maj 2014

Torsdag d. 22. maj kl.15.00 åbnes dørene for de første gæster til Ølfestival® 2014. Programmet er spækket med spændende arrangementer.

Ølfestivalen byder på mange øl, der ikke tidligere har været set på det danske marked. Mange af de danske bryggerier præsenterer nye øl, og importører har fundet nye spændende øl at tage hjem.

Der vil være særlig fokus på en ny genre i dansk øl. På Ølfestivalen afholder Danske Ølentusiaster, i samarbejde med Ny Nordisk Øl, en konkurrence mellem de deltagende bryggerier om at brygge en ny nordisk øl med frugt. Med konkurrencen ønsker vi at skærpe interessen for dansk øl og terroir hos både bryggere og gæster på Ølfestivalen. Ølfestivalens gæster afgør via sms-afstemning hvem vinderen bliver. Vinderen afsløres på scenen lørdag kl.19.30

Tankerne bag Ny Nordisk Øl går godt i spænd med det øvrige program på Ølfestivalen. Der vil være stor fokus på øl og mad på årets Ølfestival®. Restauranten byder på en særlig tre-retters menu med tilhørende øl for kun 275 kr. Menuen er forskellig de tre dage.

Og såvel på scenen som i Loungens temasmagninger er der fokus på kombinationen af øl og mad. Kokken Rune Kromann vil tilberede spændende retter på scenen og servere smagsprøver af `Mad med øl til en sommeraften´ og ´Dessert og brød med mask og øl´. Loungen tilbyder spændende foredrag med smagsprøver på øl og mad. Har du aldrig fået øl til din ost, er der chance for det på årets Ølfestival, hvor hele to foredragsholdere byder ind med kombinationen ”Øl & ost”. Eller hvad med at opleve hvad kokken Carsten Kyster og Ølskribent Carsten Berthelsen vil servere, når de sammen præsenterer ”Beerpas – Snacks til øl”

Find hele programmet – samt link til billetter til temasmagninger og plads i Restauranten - på: http://www.beerfestival.dk/index.php?id=730

Køb billet i forsalg og få rabat.

Billetsalget til Ølfestival® 2014 er i fuld gang. Vi anbefaler, at man køber sin billet i forsalg, da det giver hurtigere ekspedition ved indgangen. Der er rabat på såvel billet som poletter når der købes billet og poletter i forsalg. Og der er adgang til Ølfestivalen en time tidligere med en billet, der er købt i forsalg.

Med et bredt og varieret program og med mange spændende udstillere, er det vores overbevisning, at vi sammen med vore udstillere kan tilbyde vore gæster tre begivenhedsrige dage i Tap1.

Facts og kontaktinfo

Adresse
Tap1
Ny Carlsbergvej 91
1799 København V

Åbningstider - Billetter købt i forsalg:
Torsdag den 22. maj 2014 kl. 15:00 - 23:00
Fredag den 23. maj 2014 kl. 12:00 - 23:00
Lørdag den 24. maj 2014 kl. 12:00 - 23:00

Åbningstider - Billetter købt i døren:
Torsdag den 22. maj 2014 kl. 16:00 - 23:00
Fredag den 23. maj 2014 kl. 13:00 - 23:00
Lørdag den 24. maj 2014 kl. 13:00 - 23:00

Billetter i forsalg - Billetnet (ekskl. gebyr til Billetnet):
100 kr.: Inkluderer entré, smageglas og festivalguide.
200 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 10 smagsprøver.
300 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 20 smagsprøver.

Billetter i døren:
125 kr.: Inkluderer entré, smageglas og festivalguide.
250 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 10 smagsprøver.

Poletter til smagsprøver á 12,50 kr. kan købes på festivalen.

Billetter købt i forsalg, giver adgang til festivalen en time tidligere end billetter købt i døren.

Studierabat - kun mod forevisning af gyldigt studiekort og KUN torsdag d. 22. maj
75 kr.: Inkluderer entré, smageglas og festivalguide.
175 kr.: Inkluderer entré, smageglas, festivalguide og 10 smagsprøver.

Billet med studierabat købes i indgangen.

Yderligere oplysninger:

Pressekontakt:
Anne-Mette Meyer Pedersen, anne-mette.meyer@ale.dk - tlf. 61 30 17 62

Festivalchef:
Bo L. Jensen, bo.jensen@ale.dk – tlf. 28 19 17 13

Presseakkreditering via festivalens hjemmeside:
http://www.beerfestival.dk/index.php?id=733

Om ølfestivalen: www.beerfestival.dk

Om Danske Ølentusiaster: www.ale.dk

Kontaktperson:

Anne-Mette Meyer Pedersen

61 30 17 62

anne-mette.meyer@ale.dk

Afsender:

Anne-Mette Meyer Pedersen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk