Tag trygheden med i lommen

27. maj 2008   |   Safe-Line  |  Flere pressemeddelelser

Den danskdesignede rejsealarm CAVIUS er ikke større, end den passer i en knyttet hånd, men den sikrer dig effektivt mod røg, overfald og tyveri. Nu sælges den også fra en newtbutik her i landet.

Tag trygheden med i lommen

Danskdesignet rejsealarm øger den personlige sikkerhed på ferierejsen og åbner dermed døren for mange flere oplevelser i det fremmede

Verden ligger helt åben og venter kun på, at du opdager den. På få timer flyver du til eksotiske destinationer eller hektiske storbyer, hvor du kommer tæt på livet og kulturen under de fremmede himmelstrøg. Men hvis uheldet er ude, vil du ofte også erfare, at du samtidig er langt fra den sikkerhed og tryghed, du holder af herhjemme.

Du kan imidlertid selv tage en god del af den tryghed med på rejsen. Fra netbutikken www.rejsealarm.dk sælger den danske opfinder og industrielle designer, Glenn Højmose, nu sin CAVIUS-rejsealarm: en kompakt, transportabel alarm, der kombinerer fire sikkerhedsfunktioner i samme produkt.

Røgalarm
På hotellet, i hytten eller teltet, ombord på færgen, i ferieresorten eller under de helt primitive forhold, som f.eks. backpackere overnatter under, er det ofte svært at gennemskue, om røg- og brandalarmerne er funktionelle og aktive – og om brandsikkerheden i det hele taget er tilstrækkelig. Med CAVIUS ved hånden er du sikker på at blive advaret, hvis der opstår en brand. Røgalarmen er også en god ekstra sikkerhed i campingvognen, lystbåden eller andre steder, hvor der er risiko for, at der opstår brand.

Overfalds- og nødalarm
Når du føler dig utryg ved at færdes i de uvante omgivelser, er CAVIUS et effektivt afskrækningsmiddel. Med rejsealarmen i hånden eller lommen kan du omgående aktivere alarmen, så opmærksomheden meget hørbart og kontant bliver rettet mod den potentielle overfaldsmand, og CAVIUS er også ideel under spadsere- og løbeturen, eller når du en sen aften/nat går alene til bilen, bussen eller S-toget. Alarmen er ligeledes effektiv, når man – f.eks. under jagt- eller fisketuren - færdes alene i naturen og kommer i en nødsituation. Ved at aktivere alarmen vil den kunne høres mange kilometer væk.

Døralarm
CAVIUS indeholder en rystesensor, som bliver aktiveret, f.eks. når en person træder ind ad døren til dit værelse. På den måde beskytter du både dine ejendele og dig selv mod kriminelle, men du kan også vælge at placere CAVIUS i skuffen med værdifulde ejendele og på den måde sikre dig, at alarmen går i gang, hvis uvedkommende åbner skuffen. Alarmen er på den måde velegnet på mange forretnings- og ferierejser, og den er uundværlig, når man bor på steder med utilstrækkelige låse.

Taskealarm
Mens du venter på flyet, toget eller bussen er din bagage i særlig grad genstand for tyvenes opmærksomhed, og der skal kun få øjeblikkes uopmærksomhed til, før du risikerer, at de løber med din taske fra stranden eller caféen. Ved at anbringe CAVIUS i din taske, rygsæk eller kuffert er du beskyttet mod den slags snushaner og tyveknægte: Når tasken bevæger sig, går alarmen i gang, og tyven bliver afsløret, inden han får mulighed at stikke af fra stedet.
Ved konferencer og store møder passer CAVIUS’ taskealarm effektivt på din håndtaske, mappe eller bærbare pc, så de personlige objekter og informationer ikke falder i hænderne på uvedkommende.

En ven i nøden
Med CAVIUS ved hånden bliver det det tryggere at gå på opdagelse i det fremmede. Ja, næsten uanset hvordan man ellers begiver sig udenfor sit eget hjem, vil man have glæde af den ekstra sikkerhed. I mange hjem vil alarmen i det daglige desuden kunne fungere som supplement til familiens fastmonterede røg- og tyverialarmer.
Selvom alarmen ikke er større, end den passer i en knyttet hånd, er den uhyre effektiv, og den er nem at bruge takket være Glenn Højmoses gennemtænkte design.


Fotos til fri afbenyttelse i forbindelse med omtale af CAVIUS rejsealarm kan downloades her:

http://www.rejsealarm.dk/default.asp?ID=500100000000183#Cavius   

Kontaktperson:

Glenn Højmose

60 65 40 25

g.hoejmose@travel-safe.com

Afsender:

Safe-Line

Julsøvej 16, Sejs
8600 Silkeborg

86 84 40 25

info@safe-line.dk

http://www.rejsealarm.dk