TÆNK på din stemme - NETOP d. 16 april!

10. april 2014   |   Klaus Møller Voice Studio  |  Flere pressemeddelelser

Hvert år d. 16. april fejrer hele verden, at det er World Voice Day. Det betyder at vi sætter fokus på stemmen, men ligeså meget på stemmen og kommunikation. For hvad var vi mennesker uden stemmen? Og hvad er det egentligt muligt med stemmen?


Kære Journalist

Undersøgelser har vist, at lytteren kun har syv procent fokus på selve de ord, der udtales.

Resten er fokuseret på stemmens intonation, klang og kropssprog. Nogle gange kan der være så stor uoverensstemmelse mellem en talestemme og personens fremtræden, at det virker forstyrrende, og tilhørerne fokuserer på misforholdet i stedet for at lytte efter, hvad personen fortæller. 

Man kan faktisk miste stemmen!

Nogle gange opdager man først, for sent, at stemmen ikke fungerer sundt og normalt. Man mærker måske først, at stemmen svigter, efter at man er begyndt at bruge den i et større omfang. Ved større præstationer kan stemmen faktisk helt forsvinde.

Bill Clinton, som ellers med garanti får trænet og øvet sine talefærdigheder, mistede stemmen under sin valgkampagne. Det er det værst tænkelige tidspunkt at miste stemmen.

Flere brancher er udsatte. Politikerens stemme kan forsvinde under valgkampen, men også præsten kan få problemer med at tale kirken op; foredragsholderen kan blive træt i stemmen efter flere dages kurser, og skuespilleren er ikke i stand til at tale bageste række op.

World Voice Day er en årlig tilbagevendende dag, hvor hele verden sætter fokus på stemmen - En dag med fokus på hvor vigtig stemmen er i vores hverdagsliv og i vores professionelle liv. Og især hvor vigtig stemmen er, hvis man lever af at bruge den.

Læs mere om World Voice Day her

De færreste af os slipper for at løbe ind i stemmeproblemer.

Stemmeproblemer kan være alt fra hæshed, der går over af sig selv i løbet af et par dage, til at stemmen helt forvinder pga. overbelastning og derefter vil stemmen have brug for lang tids ro og kommer sig måske aldrig helt igen.

Løsningen på stemmeproblemer er selvfølgelig: træning!

Jo bedre stemmen er trænet, jo mere kan den holde til.

Nogle få minutters træning dagligt kan gøre underværker for stemmen.

Hvis man har nogle dårlige stemmevaner tager det måske lidt længere tid, for så skal stemmen ikke kun holdes vedlige, men man skal også have indarbejdet nogle nye vaner.

Derfor træner skuespillere, sangere, politikere, og andre, som bruger deres stemme i deres professionelle liv naturligvis deres stemme dagligt - eller det burde de i hvert fald, for at kunne holde til den enorme belastning de udsætter stemmen for ved at tale meget.

Klaus Møller fra Klaus Møller Voice Studio har mere end 25 års erfaring med sang- og stemmetræning og ved om nogen, hvad det er muligt at opnå med stemmen - både fra sit daglige arbejde med sang- og stemmetræning, men først og fremmest fra egen krop.

Klaus Møllers store interesse for stemmen stammer nemlig fra hans egne store taleproblemer, som barn - hvor han hverken kunne udtale k eller g og derfor heller ikke udtale sit eget navn korrekt. Som teenager døjede han med at stammer, og Klaus har derfor altid været opmærksom på stemmen og dens betydning.

Dette har ført til en række uddannelser i stemmensbrug - bl.a. er Klaus Møller uddannet Certified Course Instructor i Estill Voice Training i den internationalt anerkendte Estill Voice uddannelse.

Førende stemmepædagog i Danmark

I dag er Klaus Møller en af de førende stemmepædagoger i Danmark og Nordeuropa. I mere end 25 år har han arbejdet med stemmetræning og har fornøjelsen af at undervise skuespillere, politikere, virksomhedsledere, tv-speakere, præster, coaches og andre, som bruger talestemmen i deres professionelle liv.

Klaus Møller underviser 1-1, holder foredrag, har siden 1997 været tilknyttet Det Ny Teater som Vocal Coach og er også tilknyttet Det Kongelige Teater som stemmetræner

Klaus Møllers store indsigt i hvordan stemmen fungerer gør at han ofte bliver anvendt som stemmespecialist ved casting af roller på danske teatre, ligesom han ofte står for at foreberede skuespillere og sangere på nye roller.

I erhvervslivet er Klaus Møller ofte manden der coacher ledere og andre i, hvordan man får en professionel stemme og hvordan stemme, kropssprog og performance spiller sammen.

Klaus er endvidere den mest benyttede vocal coach i Danmark og har coachet forestillinger på en lang række teatre (læs mere om vocal coaching her).

Sammen med sin engelske kollega Matthew Reeve driver Klaus konsulent- og undervisningsvirksomheden Reeve & Møller – Professional Voice Consultancy, som har specialiseret sig i at uddanne og certificere sang- og stemmepædagoger, i England, Tyskland og Danmark.

Klaus underviser i Klaus Møller Voice Studio på Østerbro i København men har også privatelever i London og Berlin.

Igennem nogle år har Klaus undervist på kurser for Dansk Skuespillerforbund, Det Danske Musicalakademi og Det Danske Filmskuespillerakademi. I dag er Klaus mentor på teater- og musicallinien på Talentakademiet og sidder i Advisory Board for Estill Voice International.

 

Venlig hilsen

Klaus Møller Voice Studio

Kontaktperson:

Martin Schultz

7199 5332

presse@voicestudio.dk

Afsender:

Klaus Møller Voice Studio

Svanemøllevej 25, Annekset (Baghuset)
2100 København Ø

7199 5332

info@voicestudio.dk

http://www.voicestudio.dk/