Sveriges Ambassade og Stop Spild Af Mad afholder middag med fokus på madspild med Hendes Konglige Højhed Prinsesse Marie som æresgæst

23. oktober 2019   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

H.K.H. Prinsesse Marie, flere ambassadører, danske og svenske opinionsdannere og beslutningstagere på fødevareområdet deltager i den traditionsrige middag med fokus på madspild, som i år arrangeres af Sveriges Ambassadør Fredrik Jörgensen, Sveriges Ambassade og organisationen Stop Spild Af Mad. God overskudsmad er på menuen.

Den 6. november afholder Sveriges Ambassade og bevægelsen mod madspild Stop Spild Af Mad den traditionsrige middag med fokus på madspild, en Stop Spild Af Mad middag (Annual International Stop Wasting Food Dinner).

Sveriges Ambassadør Fredrik Jörgensen og stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul i samarbejde med Sveriges Ambassade står i spidsen for Annual International Stop Wasting Food Dinner middag i år. Middagen er en årlig tradition i Danmark, hvor en ny ambassade hvert år tager stafetten og arrangerer en Stop Spild Af Mad middag. Sidste år afholdte Nederlandenes Ambassadør i Danmark, Henk Swarttouw, sammen med stifteren af Stop Spild Af Mad Selina Juul i samarbejde med Hollands Ambassade i København en tilsvarende middag.

Formålet med middagen er at give inspiration til kampen mod madspild og at fokusere på FN’s bæredygtighedsmål 12.3 - en halvering af verdens madspild inden 2030. Til disse middage inviteres Prinsesse Marie, medlemmer af den danske og udenlandske regeringer, ambassadører, topledere fra erhvervslivet, beslutningstagere og andre relevante personer.

Også i år deltager H.K.H. Prinsesse Marie som æresgæst i Annual International Stop Wasting Food Dinner. Blandt middagens 22 gæster tæller flere Ambassadører, repræsentanter fra dansk og svensk fødevareerhverv samt flere beslutningstagere.

Til middagen i år bliver der serveret menu, som bliver fremstillet af overskudsmad tilberedt af den kendte kok Erik Andersson fra restaurant Spill i Malmö, der netop har stort fokus på madspild. Den danske TV-stjernekok Timm Vladimir vil sørge for bæredygtige kanapeer, som er alt sammen overskudsråvarer fra madboder i TorvehallerneKBH. Maden til selve middagen er overskudsråvarer til Sverige, anskaffet af restaurant Spill i Malmö.

Sveriges Ambassadør Fredrik Jörgensen glæder sig til at afholde Stop Spild Af Mad middag sammen med stifter af Stop Spild Af Mad Selina Juul:

”Selina Juul og Stop Spild Af Mad udfører et fantastisk og inspirerende arbejde, der har fået meget opmærksomhed både i Danmark og internationalt. Reduktion af madspild er en simpel handling for miljøet, som alle kan gøre. Det er også helt i tråd med Agenda 2030 og FN’s globale Bæredygtighedsmål, som Sveriges regering prioriterer højt. Jeg er glad og stolt over at have arrangeret denne middag med Selina og hjælpe med at bringe fokus på dette vigtige emne."

Stifter af og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul glæder sig også:

“Jeg er rigtig glad for at Annual International Stop Wasting Food Dinner er blevet er årlig tradition - og jeg er taknemmelig over at Sveriges Ambassadør Fredrik Jörgensen og Sveriges Ambassade afholder vores fælles middag. Det er også fantastisk for sagen at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie deltager igen som æresgæst i vores middag. Det viser at denne vigtige dagsorden har virkeligt fået en stærk forankring.”

Under middagen bliver der afholdt inspirerende taler om madspild med formål til at inspirere svenske og danske ledende nøglepersoner, så de kan forankre dagsordenen om mindre madspild i deres respektive organisationer og projekter.



    
_______________________________________________________________________



Yderligere information:

Sveriges Ambassade i København:
Kommunikationsansvarlig Sanna Holmqvist
Tlf.: +45 30 53 17 54
e-mail: sanna.holmqvist@gov.se

Ansøgning om akkreditering skal ske inden den 30. oktober.
Ansøgning sendes til:

ambassaden.kopenhamn-info@gov.se

Pressekontakt Stop Spild Af Mad:
Tlf.: +45 40 72 06 01
e-mail: info@stopspildafmad.org

Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret i 11 år. Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mads formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul blev er bestyrelsesmedlem i Regeringens ONE\THIRD - Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, medlem i den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Se mere på www.stopspildafmad.org