Succeskoncept foldes ud på SportsFair i Fredericia

31. januar 2017   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

På fagmessen for sports- og fritidsfaciliteter (SportsFair) kan man bl.a. møde Fit.nu, som buldrer frem med effektivt 90 dages trænings- og kostprogram

Selv om SportsFair er fagmessen for sports- og fritidsfaciliteter, så er det faktisk de hjemlige rammer, der er i fokus hos en af udstillerne.

Fit.nu er navnet på den debuterende udstiller, som lige nu er i gang med at erobre landet med et nyskabende hjemmetræningsprogram til de travle danskere. 

Fit.nu konceptet er udviklet af to tidligere verdensmestre i boksning, Mikkel Kessler og Dennis Holbæk, og det byder på et effektivt og veldokumenteret trænings- og kostprogram. Sidstnævnte er udviklet i samarbejde med klinisk diætist Pia Thau.

Det er ikke mindst “Fit på 90 dage” programmet, som mange har taget til sig. Der er tale om et komplet program, som tager medlemmerne i hånden hele vejen gennem 90 dage. Når først de har meldt sig ind, og downloaded app’en, vil de dagligt kunne se deres træning, hvad de skal spise og hvad der skal handles ind.

Det hele foregår ved hjælp af nøje udviklede hjemmetrænings-videoer, hvor bl.a. Mikkel Kessler og håndboldspilleren Louise Spellerberg guider brugerne igennem programmet med smil, overskud og humor.
Der er fire træningsomgange pr. uge, og hele kroppen styrkes og arbejdes igennem. Og man kan træne, når og hvor man vil – også hvis man er på ferie eller forretningsrejse.

- Programmet er virkelig populært, fordi vores medlemmer oplever fantastiske resultater. De melder tilbage, blandt andet på vores Facebookside, at de smider både kilo (op til 10 kilo) og centimeter om livet i løbet af de 90 dage, fortæller marketing manager Betina Foder.

Hun og den øvrige stab bag Fit.nu glæder sig til at præsentere konceptet – som mange nok også har lagt mærke til i tv-reklamerne – på SportsFair.
- Vi tilbyder i øvrigt også en komplet løsning inden for firmaaftaler – sundhedsløsninger i virksomheder er ved at blive mere og mere attraktive, fastslår hun.

SportsFair finder sted den 15.-16. marts i MESSE C Fredericia. Se evt. mere på www.sportsfair.dk.

 

Kontaktperson:

Projektleder Hanne Iversen

75922566

hi@messec.dk

Afsender:

Projektleder Hanne Iversen

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk