Storslået Flora udstilling på Gavnø Slot

24. april 2012   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Gavnø har netop slået dørene op for en ny udstilling, der viser det helt nye stel Flora fra Royal Copenhagen, der har hentet inspiration fra couture verdenen og er en moderne fortolkning af verdens mest eksklusive stel, Flora Danica.

Omdrejningspunktet for årets udstilling er den nye serie Flora, skabt af den danske designer AnjaVang Kragh for Royal Copenhagen. Det blomstrende stel, Flora, har hentetinspiration fra couture verdenen og er en moderne fortolkning af stellet Flora Danica.

Den ekstravagante udstilling står i Gavnøs smukke sale, som skaber en imponerende ramme omkring det delikate porcelæn og de forrygende håndlavede silkeblomster skabt af Anja Vang Kragh.


Blomstertemaet er i fin tråd med et af Gavnøs mange varetegn, nemlig Danmarks største tulipanudstilling med ½ million blomsterløg hvert forår i maj.

”I min familie har vi altid haft kgl. Porcelæn og vi har sat stor pris på det. Det
betyder derfor meget for mig, at jeg kan være med til at vise et stykke dansk
kulturhistorie. Det er ting, som vi er vokset op med, men frem for alt er det
en del af vores ophav. Royal Copenhagen og Gavnø har både vores kongelige rødder og den unikke kulturhistorie til fælles. Derfor besluttede vi os for at skabe en udstilling, der tager den besøgende med på en fantastisk rejse, hvor vi hylder nogle af dansk kulturarvs mest imponerende skatte.” siger baronesse Helle Reedtz-Thott.

Kulturskatte i verdensklasse

Gavnø Slot, der er et af Danmarks smukkeste rokoko-slotte. Slottet har en enestående historie, der går helt tilbage til 1231, og er en af Danmarks største kulturskatte. I 1737 overtog den kunstinteresserede grev Otto Thott Gavnø Slot, som den dag i dag er privat beboet af baron og baronesse Reedtz-Thott. Slottet er omkranset af en fantastisk slotspark med mere end en halv million blomsterløg, der blomstrer helt hen til efteråret.

Udstillingen åbner den 19. april og kan opleves frem til den 21. oktober 2012. Se mere på www.gavnoe.dk og på www.royalcopenhagen.com

Åbningstider:

23. april – 24. juni: kl. 10 – 17 (slot og kirke lukker kl. 16)
25. juni – 5. august: kl. 10 – 18 (slot og kirke lukker kl. 16)
6. august – 21. oktober: kl. 10 – 16 (slot og kirke lukker kl. 16)

For yderligere information og billedmateriale og udlån af samples til fotos kontakt venligst:

Lene Møller Hansen på telefon 55 700 200 eller lh@gavnoe.dk



Kontaktperson:

Lene Møller Hansen

55 700 200

adm@gavnoe.dk

Afsender:

Gavnø-Fonden

Gavnø 2
4700 Næstved

55 700 200

adm@gavnoe.dk

http://www.gavnoe.dk