Store træer er også gør det selv

27. august 2008   |   Plantetorvet.dk  |  Flere pressemeddelelser

Selv om glansen er ved at gå af sommerblomsterne, er havesæsonen langt fra slut. Faktisk er det våde og kølige efterår det allerbedste tidspunkt, hvis man ønsker at skabe spændende rum i haven med et eller flere træer. Og netop nu findes det største udvalg af store træer.

Hvorfor vente på at et lille træ vokser sig stort, når du kan få velvoksne stammer og frodige kroner leveret direkte til døren – lige nu er udvalget af allé-træer ekstra stort – og du kan sagtens plante selv


Selv om glansen er ved at gå af sommerblomsterne, er havesæsonen langt fra slut. Faktisk er det våde og kølige efterår det allerbedste tidspunkt, hvis man ønsker at skabe spændende rum i haven med et eller flere træer.


- Træerne etablerer sig bedst, hvis de plantes, når væksten er i dvale. Dertil kommer, at udvalget af allé-træer er væsentligt større nu end i foråret, siger Bjarne Schou Andersen, der er uddannet gartner, jordbrugsteknolog og indehaver af webshoppen www.plantetorvet.dk.


Navnet allé-træer hentyder udelukkende til træernes store størrelse og ikke til hverken sort eller brug. Således behøver man ikke at have en lang, smuk indkørsel for at få glæde af et eller flere allé-træer. Allé-træer kan stå frit som levende, dekorative skulpturer, give skygge og hygge og/eller skabe naturlige gangforløb i haven.


Udtrykket afhænger af træets størrelse og kronens form. Netop derfor er det store udvalg af allé-træer på www.plantetorvet.dk inddelt i seks kategorier: hængende trækrone, kugleformet trækrone, pyramide/søjleformede kroner, små træer, mellemstore træer og store træer.


- Et allé-træ er altid stammet op og har fået lavet krone. Ikke at forveksle med forgængeren heister, hvor man selv skal forme kronen, siger Bjarne Schou Andersen.


Er det svært at forme sin egen krone, er det til gengæld ligetil at plante et allerede formgivet træ.


- Følger man nogle enkle råd og tager man hensyn til jord- og vejrforhold, når man vælger sit træ, er det forholdsvis nemt, også for ikke fagfolk, lover Bjarne Schou Andersen.


Almindeligvis er stammen omkring 10-12 centimeter i omkreds, når et allé-træ leveres.  I enkelte tilfælde kan omkredsen runde 25-30 centimeter eller endog større.  Men altid regnes med omkreds og ikke stammens diameter.


Handler du på www.plantetorvet.dk, får du ikke alene et større udvalg end hos gængse planteskoler og havecentre, som sjældent har store træer på lager, men først skal bestille hjem. Du får også træet leveret direkte til egen dør. Dertil kommer, at træet leveres frisk fra producent, hvilket sikrer en god etablering.

Sådan planter du et stort træ:

  • Skift ca. 1 kbm. jord til god kompostblandet muld, ex. gartnermuld.
  • Sæt pæle i hullet før plantning.
      1 pæl til mindre, ikke vindudsatte træer.
      2 pæle til mindre, vindudsatte træer samt mellemstore træer.
      3 pæle til større træer.
  • Plant aldrig dybere end træet tidligere har været plantet.
  • Sørg for at træet står lige.



Kontaktperson:

Bjarne Schou Andersen, gartner og jordbrugsteknolog

8657 7557

bsa@plantetorvet.dk

Afsender:

Plantetorvet.dk

http://www.plantetorvet.dk