Stor interesse for superbørn i Varde

04. oktober 2018   |   Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

Der er kun 78 billetter tilbage til Flying Superkids i Varde Fritidscenter. Billetterne er revet væk, og arrangørerne bag forestillingen jubler.

Folkene bag Flying Superkids er nærmest blæst bagover af interessen for deres kommende optræden i Varde. Superbørnene besøger Varde Fritidscenter fredag den 12. okotber, og arrangørerne er mildest talt overraskede over, hvor hurtigt det går med billetsalget.

”Da vi havde udsendt et nyhedsbrev samt én pressemeddelelse, blev 60% af billetterne revet væk. Der har bare været stor interesse fra starten. Vi kniber os selv i armen og mærker virkelig noget solid lokal opbakning til arrangementet” fortæller Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.

Vi glæder os helt vildt til at vise Varde, hvad vi har at byde på. Som det ser ser ud lige nu, bliver det i en totalt udsolgt hal, så det er jo helt fantastisk!” 

Det er over i hele landet, der er interesse for de unge superbørn. De optræder i 16 forskellige sportshaller i løbet af oktober og november, og henover sommeren har de turneret med deres store cirkustelt og optrådt 35 gange for fulde huse i forskellige storbyer.


Ægte og originalt

Lige nu er forberedelserne til forestillingerne i fuld gang, og der er hektisk træningsaktivitet på hjemmebasen i Aarhus. De unge gymnaster øver intenst på alt fra hulahop til trippel-saltoer, håndstandsbalance og breakdance, og den store efterspørgsel på billetter giver kun gymnasterne endnu mere blod på tanden.
”Det betyder rigtigt meget for dem, at interessen er så stor. Men jeg tror blandt andet, det er fordi publikum gerne vil opleve noget, der virkelig er ægte og originalt.
I vores forestilling er det ganske normale børn, som optræder på scenen. Og de optræder ikke for at blive berømte eller tjene penge, men fordi de elsker at optræde. Den form for ægte glæde og nærvær er ikke noget, man lige finder andre steder.

Flying Superkids er en unik forestilling, og der findes ikke en masse kopiproduktioner, der spiller det samme show andre steder på kloden samtidig.” udtaler Lars Godbersen.

 

55 superbørn der skiftes til at optræde

Flying Superkids kommer til at optræde i 8 forskellige jyske byer i efterårsferien, og man kunne tænke, at det bliver et meget hårdt program for de unge gymnaster. Det har folkene bag dog også en løsning på.

”De færreste ved, at vi i truppen har langt flere aktive end dem, der står på scenen i de forskellige byer landet over. Vi har i alt 55 Superkids, og de skiftes så til at være iblandt de 26 gymnaster, der tager på turné. På den måde bibeholder vi børnenes glæde ved at optræde, så det bliver ved med at være rigtig sjovt, hver gang eneste gang de går på scenen.” forklarer Lars Godbersen.

 

 

Flying Superkids i Varde
Fredag den 12. oktober kl 18.30
Billetter på www.flyingsuperkids.com

 

Kontaktperson:

Søren Stoklund

26764964

stoklund@flying.superkids.dk

Afsender:

Foreningen Gymnastikgården - Flying Superkids

Jernaldervej 41b
8210 Aarhus V

26764964

stoklund@flying.superkids.dk

http://www.flyingsuperkids.com