Skurvogsnfabrik bygger for Udlændingestyrelsen

25. juni 2010   |   Nordic Byg A/S  |  Flere pressemeddelelser

Miljø og indeklima er en væsentlig faktor når Fredericia Skurvogne A/S bygger for Udlændingestyrelsen

Skurvognsfabrik bygger for Udlændingestyrelsen

Miljø og indeklima er en væsentlig faktor når Fredericia Skurvogne A/S bygger for Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen valgte Fredericia Skurvogne A/S til projektering og opførelse af kontorbyggeri på 1500 m2 ved Sandholmlejren, 3460 Birkerød.
- Alle mand var i sving, både her i Fredericia og i Hjallerup, for tidsplanen var tight, og kravene til byggeriet var store. Vi har stået for projektering og konstruktion ud fra Udlændingestyrelsens anvisninger, og det var et ultimativt krav, at bygningen skulle matche hovedbygningen på Sandholmlejren, oplyser adm. direktør Per Mikkelsen, der fortsætter:
- Vi har lukket facaderne med Cembrit (cementfiberplader) i farven okker. Dermed matcher farven fuldstændig, og som en sidegevinst fremtræder bygningen hel og uniform. Vi har fået megen ros for vores forarbejde og præcision i forbindelse med rejsning og lukning af bygningen, og der er al mulig grund til at tro på, at en pæn facade på en pavillon er en afgørende faktor i lejernes valg af leverandører”.

Udlejning i kortere eller længere tid
Fredericia Skurvogne A/S, som også ejer og driver Nordic Byg, har udlejning som kernekompetence. Ofte bygges der efter helt specifikke ønsker hvorefter stat, region eller kommune lejer bygningerne i en kortere eller længere periode. Lige nu leverer og opstiller virksomheden en Sosu-skole i Århus. Denne er planlagt til at skulle stå på pladsen i tre år, og flere nye projekter er på vej gennem fabrikshallerne i Hjallerup. I skrivende stund er nogle lokaler på vej med skib til Grønland, og et boligselskab i Valby får en stribe pavilloner lige efter sommerferien.

Kravspecifikke løsninger
Med udgangspunkt i modularitet kan pavillonerne sættes sammen i bredde, højde og længde, og når facadebeklædningen er monteret, er der ingen der kan se, at det er pavilloner, der er hejset på plads. Løsningerne er æstetiske, og der er store hensyn til netop klima og støj i bygningernes udformning. Firmaets teknikere er specialister i at beregne lysindfald, støjtransmission og ventilation, og der bruges udelukkende materialer med sundhedscertifikat, ligesom alt træ der anvendes er fra certificerede skovbrug.
- Indeklimaet skal være 100% i orden, og ventilation, isolering, varme og installationer skal leve op til tidens krav, siger Per Mikkelsen.
Vi skulle hilse fra firmaet og sige, at det næsten ikke kan blive grønnere.

Når tiden spiller ind…
Det er ofte akut opståede behov, som Fredericia Skurvogne løser. Kontorerne til Sandholmlejren blev produceret, leveret og opstillet på otte uger.
Per Mikkelsen: - Vi var nødt til at producere både i Fredericia og på Nordic Byg i Hjallerup for at holde terminen, men det lykkedes. Sosu–skolen måtte vi tyvstarte med et aften- og weekendhold, og vi er klar til tiden. Nu er en fabrik ikke bare bygninger og materialer, smiler Per Mikkelsen.
- Mandskabet er godt sammensat og har arbejdet godt under det tidspres, der har været i forbindelse med de seneste leveringer. Som noget nyt har vi haft et rejsehold til at komplettere bygningerne med f. eks. Cembritplader på facaderne efter at pavillonerne er stillet op – simpelthen fordi der ikke var hverken tid eller plads i fabrikslokalerne undervejs.
- Men også den øvelse har givet pote. Ved at udføre dette arbejde på pladsen er det lykkedes at gøre helhedsindtrykket endnu mere præcist og regelmæssigt, så bygningerne fremstår i en bedre helhed.




Faktaboks: Pavilloner som er udført efter BR08 eller BR10 er i byggeteknisk henseende og praktisk anvendelse bedre end 80% af den danske boligmasse.

Billedtekst: En pavillon behøver ikke ligne noget på en byggeplads.

Billedtekst: Hvem sagde pavillon? Når facadeteamet fra Fredericia Skurvogne er færdige, ser bygningen også færdig ud.

Kontaktperson:

Kurt Carlsen

98281450

kurt@mobilhouse.dk

Afsender:

Nordic Byg A/S

Gørtlervej 12
9320 Hjallerup

98281450

info@nordic-byg.dk

http://www.nordic-byg.dk