Sikringsgruppe bakker op om ny sikringsmesse

04. april 2018   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

TEKNIQ’s Sikringsgruppe støtter op om fagmessen ”Danish Security Fair”, som er sikringsbranchens nye udstillingsvindue

Det handler om sikkerhed og sikring på professionelt plan, når MESSE C Fredericia den 29.-30. august for første gang inviterer til fagmessen ”Danish Security Fair”.

Her vil udstillere fra sikringsbranchen præsentere den nyeste teknologi og de seneste løsninger inden for blandt andet overvågning, indbrudssikring, vagtarbejde og brandforebyggelse.

Arrangørerne oplever stor interesse for messen hos udstillere og samarbejdspartnere, og senest har TEKNIQ’s Sikringsgruppe med 112 medlemsvirksomheder udmeldt deres opbakning til det nye forum.

Mødeaktivitet i tilknytning til messen
- Vi har et meget positivt indtryk af konceptet og de rammer, fagmessen afholdes i, og nogle af vores medlemmer har allerede meldt sig som udstillere. Så vi vil meget gerne støtte op om messen – det kunne eventuelt udmønte sig i, at vi afholder temamøde for medlemmerne og et aktivitetsudvalgsmøde i tilknytning til messen, fortæller Claus Pinholt, fra Pinholt El-installationer i Lemvig og formand for TEKNIQ’s Sikringsgruppe.

Danish Security Fair vil også byde på et spændende konferenceprogram i flere ”spor”, og her kunne eksempelvis sikring af byggepladser være et oplagt emne for Sikringsgruppens medlemmer og mange andre.

Læs mere om messen på www.DanishSecurityFair.dk

 

Kontaktperson:

Projektleder Charlotte Buus

27770046

cbu@messec.dk

Afsender:

Projektleder Charlotte Buus

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk