Sikkerhed for at alle skader udbedres korrekt

31. maj 2007   |   Skadeservice Danmark  |  Flere pressemeddelelser

Få styr på skaderne før de opstår

Private og offentlige virksomheder og organisationer påtager sig i dag større og større selvrisiko. Det kan der være god økonomi i, men der er også en væsentlig risiko: Det er svært at få overblik over de reelle udgifter, og man ved ikke, hvem der tager hånd om, at skaderne bliver udbedret korrekt, når man fravælger sit forsikringsselskab på mindre og mellemstore skader.

Skadeservice Danmark har på den baggrund udarbejdet konceptet Total Skade Management (TSM), der sikrer kunden professionel håndtering af alle skader, uanset hvem der skal betale for den korrekte udbedring efter skaden. 

- Forsikringsmarkedet har udviklet sig, og flere tager i dag en selvrisiko. Det betyder, at de skader, der opstår på bygninger og løsøre, ikke bliver registreret, og man går desuden glip af den professionelle håndtering af skader, som forsikringsselskaberne tilbyder. Det imødegår man med TSM, fortæller adm. direktør Iver S. Tarp, Dansk Skadeservice.

Han peger samtidig på, at disse års mange omstruktureringer og sammenlægninger af firmaer og kommuner på den ene side har fået flere til at acceptere en højere selvrisiko, men at man samtidig får et større behov for ensartet behandling af skader i alle dele af en stor organisation.

Professionel håndtering af skader

Med Skadeservice Danmarks TSM er der styr på skaderne, før de opstår - uanset hvornår eller hvor i Danmark de sker. TSM giver mulighed for at lave en forholdsordre på hver enkelt bygning, en virksomhed råder over, ligesom medarbejdere og ledere i tilfælde af skader modtager en central rapportering.


Assistance indenfor 60 minutter

Skadeservice Danmark yder i forbindelse med TSM en assistancegaranti på 60 minutter under normale forhold overalt i Danmark. Tiden er en væsentlig faktor, når der opstår skader, og det gælder ikke mindst, når skaden rammer driften. Er det tilfældet, kan skaden hurtigt få uoverskuelige følger - og så tæller hver time…

Skadeservice Danmark samarbejder med Danmarks førende forsikringsselskaber og håndterer hvert år ca. 25.000 skader på bygninger og løsøre.

Skadeservice Danmark hjælper med implementering af Total Skade Management som en fast del af både offentlige og private virksomheders risikostrategi.

Kontaktperson:

adm. direktør Iver R. Tarp

40911112

tarp@70112112.dk

Afsender:

Skadeservice Danmark

Østre Gjesingvej 3
6715 Esbjerg N

40911112

tarp@70111212.dk

http://www.skadeservice-danmark.dk