Sådan gør du græsklipning lettere

05. august 2014   |   Klippo  |  Flere pressemeddelelser

Sommerhede og et ordentligt regnskyl giver græsset optimale vækstbetingelser. Så nu er det frem med plæneklipperen. Klippo, der i 60 år har udviklet plæneklippere, fejrer jubilæet med en ny græsklipper med bioklip og elstart. Drej nøglen og du er i gang.

Klippo, der har en lang tradition for at udvikle kvalitetsplæneklippere, fylder 60 år. Det fejrer de med en ny udgave af deres bestseller bioklip plæneklipper-serie Excellent – en plæneklipper, der er kendt for sin pålidelighed, slidstyrke og komfortable hastighed. 

Ny plæneklipper med elstart
Selvom Klippo er nået senioralderen, følger maskinerne i høj grad med udviklingen.  Den nye plæneklipper, Excellent SE, er på baggrund af brugernes efterspørgsel udstyret med elstart, der gør det endnu lettere at starte maskinen. Bare drej nøglen, og du er i gang. Samtidig er Excellent SE takket være det unikke forhjulstræk let at manøvrere rundt også ved store arealer eller i kuperet terræn. Den særlige bioklip-metode fungerer som effektiv gødning og pleje af din græsplæne. De fire skær findeler græsset, så det forsvinder ned i plænen og efterlader en grøn og sund græsplæne. Derfor skåner du miljøet ved ikke at have behov for at gøde din plæne – det gør den selv – og så sparer du tilmed tid, da du ikke skal rive græsset sammen efter klipningen. 

De første i Europa til at udvikle plæneklippere
Lige siden Klippo udviklede den første plæneklipper for 60 år siden, har de været kendt for deres kvalitet, sikkerhed og pålidelighed. Det hele startede tilbage i 1954, da svenske Karl Dahlman inspireret af amerikanske tidsskrifter fremstillede Europas allerførste plæneklipper. Hjulene fik han fra en barnevognsfabrik, overdelen lavede han af en hydrofor-tank, og motoren kom fra Clinton Company i USA. Sammensat med nogle rørstykker, lidt godt og småt og en hel del arbejde lagde denne første europæisk fremstillede plæneklipper grunden for Klippo. Klippo udvidede markedet fra Malmø til resten af Sverige og Norden, og i dag 60 år senere udvikles og konstrueres alle detaljer i en Klippo maskine fortsat med pedantisk nøjagtighed med kvaliteten i fokus. Sansen for detaljen har givet mange trofaste brugere af Klippo både blandt haveejere og professionelle – og det er netop deres input, der har inspireret til den nye plæneklipper Excellent SE. 

Få mere info
Læs mere om Klippos plæneklippere, nærmeste forhandler og find billeder på www.Klippo.dk. 

Billeder vedhæftet, inkl. den allerførste plæneklipper fra Klippo.