Scanvaegt Systems indgår partnerskab med Accuratech

20. maj 2019   |   Scanvaegt Systems A/S  |  Flere pressemeddelelser

Scanvaegt Systems A/S køber pr. 16. maj 2019 aktiemajoriteten i softwarevirksomheden Accuratech ApS. Opkøbet er en klar styrkelse af Scanvaegts løsninger til fødevareindustrien og kommer kunderne til gavn.

Efter en grundig analyse af markedspotentialet og fødevareindustriens behov er konklusionen, at de to selskaber på fødevaremarkedet går sammen for i fælleskab at kunne tilbyde mere komplette og konkurrencedygtige løsninger. Scanvaegt Systems køber aktiemajoriteten i Accuratech, som herefter indgår i Scanvaegt gruppen. Det betyder et meget tæt samarbejde imellem de to virksomheder omkring udvikling af hardware- og softwareløsninger til fødevareindustrien. Accuratech er en betydelig spiller inden for industrisoftware, og Scanvaegt Systems er markedsleder inden for hard- og softwareløsninger til fødevareindustrien. De nuværende ejere af Accuratech fortsætter som virksomhedens ledelse og vil således fortsat have det overordnede ansvar for den fremtidige softwareudvikling og det daglige ledelsesansvar i Accuratech.

Kunderne vinder

Med to sværvægtere på det danske marked på samme hold vil kunderne få endnu bedre løsninger i fremtiden. Ledelsen i Scanvaegt Systems og Accuratech udtaler: ”Styrken i den nye konstellation er de mange års fælles erfaringer, vores position på markedet og en større fælles medarbejderstab, der vil arbejde tæt sammen om fremtidige løsninger. Analysen kortlagde også, at kunderne ønsker standardløsninger, der kan specialtilrettes og opgraderes. Det vil vi i endnu højere grad kunne imødekomme fremover med vores nye set-up.

Softwareudvikling fortsætter

Scanvaegt fortsætter udviklingen af PlusFlex PM, som er et softwaresystem til styring og overvågning af bl.a. dynamiske vejeenheder. Ligeledes fortsætter Scanvaegt med at vedligeholde og supportere PlusFlex- og OrderFlex kunder. Kunderne vil på sigt få tilbudt nye opgraderingspakker i forhold til de nye softwareløsninger. På samme måde vil Accuratech fortsætte softwareudvikling, vedligeholdelse og supportering af Shopfloor Management Suite til eksisterende kunder og til segmenter udenfor fødevareindustrien.

Scanvaegt Systems A/S

Scanvaegt Systems A/S udvikler, producerer og forhandler vejesystemer, portioneringssystemer, etiketteringsløsninger og inspektionsudstyr samt tilhørende IT-systemer og sporingsløsninger. Virksomheden beskæftiger 220 medarbejdere og har hovedkontor i Aarhus, salgs- og servicenet i Danmark, datterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland og Polen samt forhandlere i en række andre lande. Scanvaegt Systems A/S er ejet af danske Grundtvig Invest A/S.

Accuratech ApS

Accuratech er en dansk software virksomhed, som siden 2004 har specialiseret sig indenfor fødevare produktionen. Accuratech tilbyder kundetilpassede softwareløsninger og har stor ekspertise indenfor produktionsregistreringer, sporbarhed, kvalitetssikring, processikring, driftsopfølgning, etikettering, vejning, dataopsamling og integration til andre systemer.


Kontakt 

Administrerende direktør, Scanvaegt Systems A/S, Jan Elgaard    
Tlf.: +45 8678 5500,
Mail: jel@scanvaegt.dk

Administrerende direktør, Accuratech ApS , Søren Schultz Jespersen    
Tlf.: +45 25434202,
Mail: ssj@accuratech.dk


Foto

Fra venstre:
CEO, Scanvaegt Jan Elgaard
EVP, Scanvaegt Jan Deding
CTO, Accuratech Benny Filtenborg
CEO, Accuratech Søren Schultz Jespersen



Kontaktperson:

Helle Simonsen

20657240

kontakt@pressesystemet.dk

Afsender:

Helle Simonsen

Johann Gutenbergs Vej 5-9
8200 Aarhus N

86785500

jel@scanvaegt.dk

https://www.scanvaegt.com/da/