SFU og DSU kræver DONG-salg skrottet

22. januar 2014   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Nye oplysninger om, at regeringens salg af DONG-aktier sker i skattely via skuffeselskaber i Cayman Islands, får ungdomspartierne til SF og Socialdemokraterne op i det røde felt. De to ungdomsformænd Carl Valentin og Camilla Schwalbe kræver aftalen skrottet omgående.

»Hvis regeringen ikke kan se, at den her aftale er til skade for Danmark, så har de fuldstændig mistet deres politiske kompas.« Sådan siger formanden for SF Ungdom, Carl Valentin, efter de nye oplysninger er kommet på bordet.

Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Camilla Schwalbe, er ligeledes frustreret over regeringens planer:

»Det er på høje tid, at Corydon river den aftale over. De eneste, den er til gavn for, er finansfyrsterne i Goldman Sachs. Og dem har jeg ærlig talt ikke meget tilovers for.«

DSU og SFU har fra starten været kritiske over for aftalen om at sælge ud af DONG Energy, men ifølge de to ungdomsformænd, er de nye oplysninger om skattely dråben, der får bægeret til at flyde over.

»Goldman Sachs var en af de største skurke i finanskrisen. De har intet andet i tankerne end profit, og nu har de også planer om at udnytte skattelovgivningen til at undgå at bidrage til fællesskabet. Sådan en virksomhed skal ikke have indflydelse på DONG Energy.«

-------------------------------

For yderligere kommentarer kontaktes:
Carl Valentin, landsformand for SFU
- 40580270
Carl@sfu.dk

Camilla Schwalbe, forbundsformand for DSU
- 40955300
cs@dsu.net

Pressebilleder:

Camilla Schwalbe og Carl Valentin:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/11561748/M%C3%A5%20ikke%20fjernes/Valentin%20og%20Schwalbe.jpg 

Carl Valentin:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/11561748/M%C3%A5%20ikke%20fjernes/Carl%20Valentin.JPG

Camilla Schwalbe:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/11561748/M%C3%A5%20ikke%20fjernes/Camilla%20Schwalbe.jpg

Kontaktperson:

Carl Valentin og Camilla Schwalbe

40580270 // 40955300

carl@sfu.dk // cs@dsu.net

Afsender:

SF Ungdom

40580270

Carl@sfu.dk